Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

søndag, november 05, 2006

Søvnløs...

Sover utroligt dårligt i øjeblikket...
I forbindelse med dette forsøg har jeg fået akupunktur og jeg får både Metformin, immuntransfusion og prednisolon. Ved ikke om det er bivirkningen ved sidstnævnte der gør at jeg ikke kan sove, eller om det er fordi jeg er stresset over ventetiden. Desuden hjælper det heller ikke på sagen at jeg er oppe og tisse 4 gange hver nat. Fik taget 14 æg ud i onsdags og er stadig helt vildt oppustet. Det er sikkert grunden til alt nattetisseriet.
En anden grund kan også være at de i forbindelse med ægoplægningen kom til at punktere min blære, så jeg endte med at få lagt kateter op hos lægevagten og fjernet 2 l blodig urin.... Det er meget sjældent at dette sker, men på en eller anden måde er jeg bare altid den ene % det går galt for - mon jeg har været teorist i mit tidligere liv !!!

Suk og det er kun to dage siden jeg fik lagt æg op, der er laaaang tid til jeg kan teste.....
Mr B og jeg har taget en tiltrængt ferie i næste uge og planen er at vi bare skal hygge os. Kan allerede nu mærke med mig selv at jeg er nødt til at have planlagt et eller andet for at ventetiden ikke skal komme for meget i fokus. Jeg har sat mig for at denne gang VIL jeg bare ikke lade det fylde alt for meget. Sidst testede jeg positiv allerede 6 dage efter ægoplægningen og jeg testede hver eneste dag indtil det gik galt i uge 8. Det er jo nærmest sygeligt...Det værste er at jeg kan godt selv se det, men bare ikke gøre noget ved det. Det tager fuldstændigt overhånd for mig fordi jeg bare ønsker så forfærdeligt meget at det skal lykkes... Hvis man dog bare vidste at hvis man stod på hovedet i et halvt år - SÅ var den der - frustrationen er at man bare ikke ved hvad der skal til...

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

Lykkejæger!

Jeg er ked af at læse at du har været så uendeligt meget igennem - specielt tabet af din lille datter.

Jeg håber at du denne gang når helt til målet.

Velkommen til som blogger!

Kh Rikke
PS. Jeg led også af søvnløshed da jeg fik prenisolon

7:50 AM  
Blogger Spirren said...

Også et stort velkommen til i blogland fra mig.
Jeg håber for dig, at du når hele vejen denne gang.

Knus M.S

11:19 AM  
Anonymous Anonym said...

Rørende historie her på din blog! Det påvirker mig meget, at læse hvordan skæbnen har behandlet dig. Vi er desværre mange, der har oplevet, og oplever, at det er kompliceret det her med at få børn. Jeg håber og tror på at det snart lykkes for dig!

1:14 PM  
Blogger soesterlystig said...

Hej der...
jeg kan ALDRIG sove i ventetiden... som i overhovedet...
Håber denne gang er lykkens gang!

2:22 PM  
Blogger Amocca said...

velkommen til :) fra os andre i samme båd desværre... eller lignende joller i det mindste...

Må man linke :)

Amocca

2:35 PM  

Send en kommentar

<< Home