Om at ”blogge” – en helt ny verden !!!

Tusinde tak for alle jeres hilsner. Hvor er det dejligt at der er nogen der har lyst til at læse ens tanker og I må MEGET gerne linke til mig. Jeg er ikke så god til det her endnu og har ikke helt fundet ud af alt det her med at linke osv. (gode råd modtages gerne). I går forsvandt 1 ½ times skriveri som selvfølgeligt ikke var gemt !!! – er det mig eller er programmet lidt ustabilt !Prøv lige at spørge om jeg var tosset (møgcomputer) !!! - så nu har jeg besluttet mig for at skrive i word først (velkommen til det 20. århundrede)
Det føles rigtig dejligt at være med i ”sammenholdet” omkring det fælles brændende ønske – at blive mor…Da jeg startede denne blok var det egentlig en fortsættelse af min papir dagbog, som jeg synes var lidt out-dated. Jeg har selv fundet rigtig meget støtte og trøst i at læse jeres andres beretninger. Man er ikke helt så alene når man ved der andre der har det lige som en selv og ved hvilke tanker og følelser man er igennem.
Da jeg mistede min datter startede jeg efter den første krise i en støttegruppe med 6 andre piger der også havde mistet. Det var en enorm hjælp at være sammen med andre, der vidste præcis hvordan man havde det. Det er jo ikke fordi venner og familie ikke prøver at give velmenende råd. I kender dem sikkert alle : ”næste gang lykkes det helt sikkert”, ”I prøver bare igen”, ”I er jo stadigt unge”, ”har I overvejet at adoptere” osv osv. Jeg vil dog sige at med årene er rådene dog blevet færre og færre, og de fleste ved ikke længere hvad de skal sige… De ved efterhånden godt lige som jeg selv, at der ikke er nogen garantier når det handler om barnløshed. Da jeg startede projekt barn for mere end 5 år siden var der stort set ingen af mine veninder der havde børn. I dag har de alle mindst 1. Dette gælder også alle pigerne i støttegruppen… Jeg har naturligvis lykønsket og glædet mig på deres vegne mens min egen tomhed er blevet større og større. Ligesom jer andre har jeg brugt timer på at lede efter nogen der har været ude for det samme som jeg - der har problemer med at blive gravid, eller aborterer eller både og… Og hver gang jeg har læst om en ”håbløs” situation der er endt lykkeligt har jeg fået fornyet håb. Det SKAL bare lykkes... Tænker af og til på hvordan det var før man startede på alt dette her. Kender I ikke det at man bare savner den sorgløshed man havde førend man startede på de talrige hormonbehandlinger, æg ud, æg op ventetid om og om igen og igen…Af og til suppleret med lidt prednisolon, østradiol, viagra (ja, det har jeg også prøvet ) for ligesom at krydre det lidt…Ja, og nu er jeg jo så på den igen. Mine planer om ikke at amok teste er allerede ødelagt. Har lige bestilt 25 test på nettet (der var mængderabbat !), bare lige for at være på den sikre side !!! Kunne da heller ikke lade være med at teste her på 9. dagen for ægløsningssprøjten – bare lige for at se om den nu var ude af kroppen (selvfølgelig) – det var den ikke. Den var svagt positiv… Jeg bad jo selv om det – hvad kan jeg bruge det til !!! Så går jeg lidt og kigger på den i løbet af dagen og drømme om at den er rigtigt positiv– dybt ynkeligt – I know it…