Fertilitetsbehandling - et hårdt pres !!!

Så er det sidste dag i ferien - øv. Jeg kunne uden problemer bruge en uge mere til at samle kræfter. Fertilitetsbehandling er en utroligt energikrævende proces både fysisk og psykisk - og jeg er stadig utroligt presset over alt testeriet....
Apropos testeri er det jo næsten det eneste der fylder i min verden lige nu. Vågnede tidligt og lå endnu engang og samlede mod til dagens (første) test.
Da jeg endeligt fik mandet mig op var testen ikke spor mørkere end dem jeg har lavet de sidste to dage. Helt ødelagt gik jeg tilbage i sengen til Mr B. Han er heldigvis en god trøster - trods mine evindelige urimeligheder.
Konklusionen var jo helt sikkert at det her endnu engang ikke ville ende godt. Efter et par timers muleri måtte jeg lige ud og lave en test mere.... Pludselig synes jeg at stregen var tydeligere og fik igen håb. Det er utroligt som ens humør kan svinge i takt med farveintensiteten på en lille strimmel...

Det er idag 9 dage siden jeg fik lagt æg op, så jeg ved godt at meget kan ske inden blodprøven på fredag...
Føler mig faktisk sådan lidt teenage agtig at jeg ikke kan mande mig op og få et liv...
Jeg kan virkeligt mærke hvor meget det dræner mig alt det her stress.
Jeg sover dårligt om natten, er konstant træt og energiforladt, vildt humørsvingende og let til vrede eller tårer - det er et under at Mr B ikke er over alle bjerge.
I medierne har der været meget fokus på stress igennem den seneste tid. Her tænker man primært i forhold til ens arbejde. Men hvad med os der er igennem alt det her ? - eller folk der er syge eller pårørende til syge ?
Jeg synes at presset er enormt og i virkeligheden har jeg ikke plads til ret meget andet når jeg er i gang med et forsøg.
Jeg har konstant dårlig samvittighed overfor Mr B, mit arbejde, mine venner, min familie osv osv. Føler mig aldrig helt tilstrækkelig.
Prøver hele tiden at mande mig op og gøre de ting som jeg jo i virkeligheden elsker at gøre (men som jeg bare ikke har overskuddet til)
I fredags var jeg ude og spise hos en veninde og i går var Mr B og jeg ude og spise og til GM koncert med nogle venner.
I morgen starter hverdagen så igen. Jeg har møder det meste af dagen og hvis jeg skal være helt ærlig ved jeg slet ikke hvordan jeg skal komme igennem dagen. Kender I det jeg har bare lyst til at lukke mig inde i en hule til blodprøven på fredag. Nogle gange er det næsten ved at kvæle mig at jeg ikke slår til...