Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

tirsdag, november 14, 2006

PANIK !!!

Dagen startede som sædvanligt med en test og med lidt god vilje bliver den da tydeligere og tydeligere...
Det er nu 11 dage siden oplægningen og endnu 3 dage til blodprøven...

Jeg startede jo arbejde i går, og det var godt nok lige på og hårdt at være tilbage igen. I dag ventede så endnu en travl dag selvom jeg virkeligt prøver at tage den med ro.
Det meste af dagen skulle jeg sidde i møde og da jeg gik på toilettet midt i mødet var der pludseligt frisk blod på toiletpapiret. Jeg blev fuldstændigt klam. Tørrede mig igen - mere blod... Det var jo ikke store mængder, men helt frisk og det mindede fuldstændigt om en frisk mens.
Dybt rystet ringede jeg til Mr B og jeg skulle virkeligt anstrenge mig for ikke at bryde fuldstændigt sammen. Havde godt nok svært ved at komme igennem de sidste to timer af mødet.
HVOR ER DET BARE URETFÆRDIGT !!!
- Rendte konstant på toilettet, men der kom ikke mere blod. Er helt øm efter at have tørret mig så meget, men ikke en dråbe mere har der været.
Suste hjem og testede igen og den var stadig lige positiv. Ved jo godt jeg ikke kan bruge det til noget, da der går noget tid inden den vil falde.
Mr B havde købt en stor buket blomster og kom tidligt hjem fra arbejde. Er han ikke bare sød...
Har aldrig før prøvet at bløde før blodprøven og 3 dage før er jo meget tidligt....
Forstår ikke hvorfor jeg skal det her igennem. Hvorfor skal man først have et håb for at det igen og igen bliver taget fra én ????
Jeg orker bare ikke flere skuffelser...
Samtidigt klamrer jeg mig stadig til håbet om at blodet bare var en fejl, mere blod var der jo heller ikke - ikke engang noget i trusserne !!! - men det var rødt og frisk...

Sidder nu bare her og venter... venter på hvad ? - mere blod ?, smerter ?, en negativ test ?. I morgen venter endnu en hektisk dag... livet går jo videre for menneskene omkring mig og ingen ser den store smerte jeg bærer inden i mig...

3 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

åhhh hvor belastende

5:35 PM  
Blogger Spirren said...

Jeg håber sgu det bedste for dig lykkejærger - en dag til blodprøve, håber du bevarer modet i denne uendelige ventetid...

10:55 AM  
Blogger lykkejægeren said...

Åhhh, tusinde tak. Jeg kæmper...

3:09 PM  

Send en kommentar

<< Home