Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

fredag, november 24, 2006

Kald mig bare hysterisk !!!

Efter endnu en urolig nat og det sædvanlige morgentesteri blev jeg enig med mig selv om at jeg blev nødt til at have fred i sjælen. Kan bare ikke holde ud at gå weekenden i møde uden at vide om jeg er købt eller solgt.
Tog derfor ind på Riget i morges og bad om at få taget en blodprøve. De var heldigvis meget forstående overfor min angst og der var ingen problemer...
Nu sidder jeg så her på mit arbejde igen og skal have tiden til at gå til kl 13 hvor jeg får svar.
Jeg er frygteligt nervøs og har desværre en rigtig dårlig fornemmelse. Tallet skal idag helst være 4000 og det forekommer mig tårnhøjt og uopnåeligt.
Åh, hvad jeg ikke ville gøre for et godt tal... - har lovet mig selv (og Mr B) at hvis tallet er godt dropper jeg testpindende. Så kan jeg ikke regne med dem alligevel for ifølge dem ser det nemlig ikke så godt ud...
Bare det ender godt - bare det ender godt - bare det ender godt !!!

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kære Lykkejæger

Rent tilfældigt har jeg "opdaget" din blog og har fulgt dig et par ugers tid.
At sige til dig lige nu, at du skal slappe af og tage det roligt gør jeg ikke - for det kan du alligevel ikke. Jeg husker kun alt for godt følelserne og angsten omkring hvert eneste forsøg.

Krydser fingre for dig.

Mange hilsener
Helle K.

9:47 AM  

Send en kommentar

<< Home