Så startede jeg behandling hos OB i går. Jeg havde en helt klar idé om at hvis prøven var fin mandag ville jeg kunne slappe meget mere af og glæde mig. Ja, optimistisk kan man jo altid være, men det var bestemt ikke sådan jeg havde det, da jeg endnu engang skulle have taget blodprøve. Behandlingen foregår ved at man får lagt et drop med immunglobulin, der så skal løbe ind over 3-4 timer for at man ikke får for mange bivirkninger. Samtidigt kunne jeg så sidde og vente på mit blodprøve svar, der gerne skulle være ca. 1950. Som timerne gik blev jeg mere og mere nervøs og til sidst følte jeg næsten som om jeg ikke kunne få luft. Tænk at ens krop kan reagere så voldsomt på en stresset situation... Det er ret skræmmende ! Endeligt 3 timer senere kom svaret 2055 !!! - endnu en sejr. De var fuldt ud tilfredse og gav mig en ny tid til transfusion og blodprøve om en uge. Desværre var jeg nødt til at suse videre på arbejde bagefter hvor jeg sad i møde til kl 18. Da jeg endelig kom hjem var jeg helt udmattet og faldt i søvn på sofaen med det samme. - Sådan går de fleste dage i øjeblikket.... Jeg føler mig totalt energiforladt og det enorme stress jeg er under hele tiden gør det bestemt ikke bedre. Lige nu har jeg det sådan at jeg ville ønske jeg bare kunne fokusere på graviditeten og passe godt på den lille og så droppe alt det andet (arbejde mv)... Vågnede kl 6 i morges og var helt svedig... Havde drømt at jeg aborterede og lige pludselig synes jeg at alle symptomer er forsvundet... Jeg sneg mig ud og tog en test. Den var svagere end i går.... En time senere tog jeg endnu én - den var lidt mørkere, men stadigt svagere end i går. En time senere gentog jeg scenariet - samme resultat. Prøver at sige til mig selv at man jo ikke kan regne med de tissepinde - at det sikkert er dårlig kvalitet. Hvis den skal fordobles på to dage skal den jo gerne være 3000 i dag og det betyder at farven da gerne skal være væsentligt mørkere !!! - åhhh, nu gør jeg det igen... Stress - stress - stress. Bare jeg dog kunne glæde mig over det gode resultat i går og droppe alle de latterlige testpinde. Det er jo desværre mine dårlige erfaringer, der gør at jeg reagerer som jeg gør. Alt for mange skuffelser gør at jeg bare ikke tør tro på det... Tænk nu hvis jeg aborterer igen...vil OB så give mig endnu en chance ??? Åh, hvor er jeg bare træt. Har lyst til at lægge mig ind i en tidskapsel og skrue tiden 8 måneder frem - og så vågne op med et levende barn i mine arme.... Hvilken dejlig tanke...jeg vil prøve at holde fast i den mens jeg nu går tilbage til mit arbejde !!!
2 Comments:
Hej... jeg kan godt forstå, at du stresser - det tror jeg er helt naturligt. Men forsøg - som du godt ved - at slappe af og være rolig. Tro på, at det kommer til at gå, for det gør det... Det skal det! Pøj-pøj med det.
Kan du ikke samle en stor portion mod Lykkejærger over den næste uge eller par dage og så smide alt hvad du har af testpinde i hjemmet ud.
Du får jo ødelagt dig selv, inden du bliver mor, hvis du fortsætter som nu!!!!!
Stadigvæk er du på rette spor, husk at holde dig selv fast i det, hver gang efter du har panikket eller stresset.
Stort knus til dig
Send en kommentar
<< Home