Trist ventetid...

Tusinde tak for alle jeres varme opmuntringer. Det luner RIGTIG MEGET i en svær tid.
Jeg ved jo desværre godt hvor dette bærer hen. Der er ingen farveudvikling i mine testpinde, så graviditeten er tilsyneladende gået i stå...
Jeg er rigtig træt af det hele og meget meget bange. Hvad skal der nu ske ??? Jeg kan jo starte forfra igen igen, men vil OB hjælpe mig endnu engang og hvad skal jeg stille op når han giver op ???
Jeg kan betro jer at efter den 7. abort gik jeg for første gang ind og undersøgte muligheden for adoption. Det var et meget stort skridt for mig og det føltes meget overvældende....
Jeg havde dog brug for at have en back up hvis nu alt andet gik galt for at give mig selv lidt ro. Så ville jeg da vide at det endte med et barn... (hvis man ellers bliver godkendt)
Desværre erfarede jeg at der er et ufravigeligt krav om at man skal have haft fælles folkeregister adresse i 2 1/2 år. Mr B og jeg har boet sammen i 10 måneder, men har kun haft fælles folkeregisteradresse i 5 måneder. Det vil sige vi kan tidligst starte processen op om 2 år og den tager så efterfølgende minimum 3 år. Det vil sige så vil jeg være 41 ved vores første barn !!!
Det forekommer bare fuldstændig uoverskueligt når man allerede har prøvet at blive mor i over 5 år...
Tag ikke fejl...Der er ikke noget jeg ønsker mig højere end at blive mor til mit "eget" barn. Ellers vil alt det jeg har udsat min krop for gennem de sidste mange år jo bare være omsonst, men jeg kan jo også se hvordan alt dette suger al livskvalitet ud af mig...
Det der har gjort det så svært for mig at gå den vej er at jeg jo har prøvet at sidde med et lille barn i mine arme - som jo desværre ikke overlevede... Det er ikke til at udholde at det eneste barn man har båret og født er dødt...
Jeg synes dem der træffer beslutningen om adoption er modige... - det kræver stort mod at opgive drømmen om eget kød og blod og jeg ville i dag ønske jeg selv havde muligheden...
At jeg ikke har det ( i hverttilfælde inden for en rimelig tidshorisont) gør jo bare presset endnu større for at det skal lykkes...

For at det ikke skal være løgn talte Mr B og jeg idag om at finde en rugemor, men det er jo ikke lovligt og så bliver det straks mere kompliceret...
Jeg kan simpelthen ikke udholde tanken om ikke at have børn i mit liv og jeg må indrømme at det er omdrejningspunktet for rigtig mange af mine tanker lige nu... Kender i det at der bare er barnevogne allevegne !!!

Overvejer også om jeg skal tage orlov fra mit job (ved ikke engang om det er muligt) bare for at stresse ned på den front og få lidt ro på i mit liv... - så har jeg da prøvet det også !!!
- Bare jeg dog vidste hvad jeg skulle gøre...
I morgen tager jeg to dage på rejse med mit job. Jeg er arrangør !!! - Det er lige det jeg har allermest lyst til lige nu. Onsdag er det så blodprøvesvar igen og forhåbenligt ved jeg lidt mere om hvad der så skal ske...