BLOD og PANIK !

Det skal ikke være nemt at glæde sig !!!
Da jeg kom hjem fra arbejde i går syntes jeg pludseligt at jeg havde en klistret fornemmelse i trusserne... (undskyld mig) Jeg stod lidt på badeværelset - havde en mærkelig fornemmelse- inden jeg fik mandet mig op til at chekke efter. Min største skræk viste sig desværre at være virkelig da jeg var smurt ind i blod. Jeg satte mig i chok på toilettet og det væltede ud med store klumper og masser af frisk blod !!! Jeg gik totalt i koma og skyndte mig at ringe efter Mr B der var ude og købe julegaver...
Da han kom hjem sad jeg stadig på toilettet helt forstenet og kiggede på alt blodet. Han ringede straks til hospitalet og de sagde vi kunne tage til lægevagten eller skadestuen. I skadestuen ville de dog ikke have noget med mig at gøre og sendte mig til lægevagten. Der sad vi så og ventede i 2 1/2 time omringet af grædende børn. Lægevagten lavede en gynækologisk undersøgelse og da han så alt blodet så han ikke særlig optimistisk ud... - Det ser IKKE godt ud sagde han alvorligt - nej, det kunne jeg godt regne ud. Da han hørte min historie fik han vist ondt af mig og ringede til gynækologerne for at få mig skannet. Tilbage til modtagelsen hvor jeg nu skulle have målt blodtryk, taget temperatur og et hav af blodprøver. Kunne de dog ikke bare give mig den åndsvage skanning - hvor svært kunne det være !!! Efter yderligere en time blev jeg sendt op i afdelingen hvor jeg nu skulle vente endnu en time på at der var en der havde tid til at skanne mig. Da jeg fortsat blødte kraftigt var jeg helt sikker på at der ikke var noget at skanne. Det hele virkede bare så frygteligt uoverskueligt. Hvornår kunne jeg komme igang med et nyt forsøg ??? - skal det mon nogensinde lykkes for mig ???
Endelig havde de tid til skanningen . Jeg turde ikke kigge... - "der ligger den" sagde hun "der er fint hjerteblink" !!!! Jeg troede ikke mine egne ører... - men det ser jo ikke så godt ud med alt det blod. Hun sagde at der var 50 % chance for at jeg var ved at abortere... :-(
Så gik det hjem igen efter en lang eftermiddag og aften på hospitalet. Jeg var fuldstændig udmattet, men kunne ikke lukke et øje... Lå hele natten og mærkede efter smerter og var oppe 5 gange og holde øje med hvor meget det blødte...
Da vækkeuret ringede var jeg helt smadret. Heldigvis var blødningen næsten aftaget og det var mest nogle størknede klumper (undskyld igen)...
Så gik turen ellers ind til OB. Der var helt stille i bilen på vejen ind. Jeg var meget spændt på om den var død i løbet af natten... - det var den ikke. Spunken målte 16 mm - lige som den skulle...
OB kunne se en blodansamling i livmoderen... Han mente at moderkagen havde løsnet sig da min krop jo prøver at udskille fostret - men behandlingen havde sørget for at det ikke var lykkes helt...
Hvor skræmmende at tænke på at der foregår en kamp inde i mig. På den ene side prøver mig egen krop at udskille fostret og på den anden side prøver den behandling jeg får at holde på det !!!
OB virkede dog rimeligt optimistisk på trods af blødningen og jeg fik transfusion som planlagt.
Mens jeg sad og ventede ringede jeg og fik mine blodprøvesvar. Min HCG var steget til 120.000.
Nu er jeg så hjemme igen og ligger med stængerne opppe. Jeg er helt kvæstet over det sidste døgns psykiske tortur. Har sygemeldt mig idag, men skal finde ud af hvad jeg gør i morgen og fremover. Har jo ikke lyst til at sygemelde mig, men det er også vigtigt for mig at føle at jeg har gjort alt denne gang... Hvad søren skal jeg gøre... - godt det snart er juleferie...
Nu håber jeg bare blødningen snart holder op, men angsten slipper jeg desværre ikke for... Næste skanning er på næste torsdag - mon jeg holder så længe !!!