Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

mandag, december 04, 2006

Endnu en skanning ovre...

Så gik turen endnu engang mod Rigshospitalet.
Jeg var vildt nervøs for om det hele stadig så godt ud.... - Endelig kom jeg på briksen og der gik "frygteligt"lang tid førend OB fandt fostersækken og jeg nåede selvfølgelig lige at få pulsen helt på max. Endelig lykkedes det dog og den var der heldigvis endnu... - og denne gang med et endnu tydeligere hjerteblink end sidst. Han målte den dog kun til 5 mm og den skal jo gerne være 8, så jeg glæder mig allerede til jeg skal derind igen på onsdag for at se om den er vokset. I sidste graviditet var den desværre også for lille og det endte jo galt. Ved dog godt at der er stor måleusikkerhed når den er så lille, så jeg håber stadig at tingene kan nå at normaliseres. Lige nu må jeg bare holde fast i at der er liv - jeg ER gravid !!!
I går havde jeg da også den vildeste kvalme hele dagen og det eneste der kunne hjælpe var hvis jeg spiste konstant... Det kan da hurtigt ende galt hvis det fortsætter sådan :-) - det er dog helt dejligt med symptomer. Det gør det lidt nemmere at tro på...
Efter skanningen ville OB have mig ned til den sædvanlige blodprøve. Havde ellers håbet at jeg slap nu hvor han havde fået sit hjerteblink, men han er vidst stadig ikke helt overbevist...
Den sædvanlige ventetid til kl 13 gik egentlig hurtigt, men da jeg skulle til at ringe syntes jeg pludselig at 28500 virkede som et helt uopnåeligt tal...
Tallet var 29349 !!! Det ser bare rigtig godt ud....
Åhhh, hvor jeg håber at den gode stime fortsætter.
Jeg har haft frygteligt svært ved at koncentrere mig på mit arbejde idag. Jeg er vildt træt og bruger den lille energi jeg har på at dagdrømme... Hvordan skal jeg dog holde gejsten til juleferien ? Håber sandeligt jeg får mannet mig op ellers bliver jeg da fyret inden længe...
Synes ikke rigtigt jeg orker noget og julegaveindkøbene forekommer helt uoverskuelige. Det jeg ser mest frem til er ferien hvor jeg bare skal lave så lidt som muligt !!!
Nåh, nu skal jeg foreløbigt have den lille spunk til at vokse lidt så jeg kan få bare lidt mere fred i sjælen. Skanning igen allerede på onsdag og hvis der stadig er liv imuntransfussion. Pyyyha, det er både godt og ondt med alle de kontroller. Det er selvfølgelig godt at få fred i sjælen når det ser godt ud, men det er utroligt angstprovokerende hver gang man skal skannes eller have blodprøve pga alle de dårlige erfaringer.
På onsdag kan jeg forhåbenligt sige at jeg går i uge 8... - så langt så godt !!!

6 Comments:

Anonymous Anonym said...

Tillykke, tillykke - det bliver bedre og bedre!! :-)
Men sikke en nervepirrende omgang. Det må være opslidende.

4:37 PM  
Blogger Spirren said...

Det er lige gået op for mig, efter at have tjekket min mail, at de sidste 10 kommentarer jeg har skrevet hos dig, aldrig nåede frem til din blog øv.

Når men jeg følger dig altså tæt herfra sidelinjen og tillykke med at være nået hertil.
Hvor er det dejligt, at du trods dine tidligere eoplevelser, faktisk er i stand til at fokusere på, at du er gravid lige her og nu, og at det er det der tæller.
Det er godt gået lykkejærger, og det kan i det lange løb kun hjælpe dig på vej.

Jeg gav mig selv retten til at glæde mig helt fra start, fordi jeg vidste at smerten ikke ville blive mindre af ikke at have glædet mig, hvis jeg skulle miste senre i graviditeten.
Derfor kunne jeg lige så godt glæde mig i den tid, jeg havde noget at glæde mig over.

Jeg håber det bedste for dig, og at du denne gang må få lov at nå helt i mål.

Jeg xxxx for onsdag.

De kærligste tanker M.S

6:23 PM  
Blogger lykkejægeren said...

Kan man andet end at blive helt varm inden i og rigtig rigtig glad over at få sådan nogle søde og betænksomme hilsener.
Det kan godt være mine graviditetshormoner løber af med mig, men jeg kan næsten begynde at græde ved tanken om at der sidder nogle dejlige mennesker rundt omkring og tænker på en. TAK SKAL I HAVE. Knus

7:29 PM  
Blogger Signe og Jan said...

Ihh hvor lyder det godt. Jeg tror på det ;o)

11:05 AM  
Blogger Spirren said...

Held og lykke med imorgen....

4:42 PM  
Blogger Spirren said...

Hvordan gik scanningen idag??
Jeg håber sådan, at alt er som det skal være...

1:51 PM  

Send en kommentar

<< Home