Endelig et godt tal...

Så kom der endeligt et godt blodprøvesvar: 14236. I følge OB skal tallet nu fordobles hver 3. dag, så hvis man tager udgangspunkt i det forrige tal (der jo godt nok lå for lavt) skulle det være ca 13600. Jeg må indrømme at alle de tal og procenter godt kan gøre en lidt skør... Hvor kunne det være dejligt hvis han bare kunne nøjes med at scanne og se om der er liv og så tage udgangspunkt i det !!! Som du rigtigt skriver Rikke - hvis jeg bare var helt almindeligt gravid havde man jo ikke opdaget at tallene ikke kører lige efter en snor... Tænk hvis man bare kunne glæde sig helt almindeligt over at være gravid... Men desværre er det svært ikke at være bekymret når tingene ikke går helt efter bogen og man har en rigtig dårlig statistik bag sig.
Nåh, men jeg ved jo godt at der er en grund til at det ikke er sådan.
OB var dog for første gang tilfreds og lød ligefrem positiv...
Det "sjove" er at i mit sidste forløb hvor tallene heller ikke udviklede sig helt som de skulle fik jeg først et "godt" tal i uge 8 - og så var den død !!!
Nåh, jeg må prøve at abstrahere for de dårlige oplevelser og glæde mig over det der er nu og her...

Tænk hvor fantastisk hvis OB´s behandling kan hjælpe mig til at det lykkes denne gang !!!

Nu skal jeg foreløbigt igennem weekenden før min scanning mandag morgen.
Åhhh, hvor bliver det spændende - bare den er i live endnu og tænk hvis den også er vokset som den skal !!! Jeg kan sidde og smile helt ved tanken.

Ved ikke helt hvad OB´s videre planer er med mig. Tror han tager en prøve ad gangen. Han siger ikke så meget andet end at der er lang vej endnu - det er der jo også...så jeg ved jo godt at hvis jeg selv skal kunne holde det ud bliver jeg nødt til at prøve ikke at stresse for meget.
Jeg er begyndt at få kvalme nu og så længe det ikke er opkast fra morgen til aften (tænker stadig på dit mareridt Spirre !) er det jo ligefrem dejligt at få bekræftet at der sker noget. Har også en del brystspænding og så er jeg ubeskriveligt træt.
Var til julefrokost i går, men tog hjem allerede 21.30 - jeg kunne ikke hænge sammen og faldt i søvn med det samme på sofaen. Det psykiske pres gør nok heller ikke tingene bedre.
Føler mig som en MEGET spændende kæreste i øjeblikket. Stakkels Mr B. Han prøver virkeligt. Han har bla lavet pakkekalender til mig for at få mig i den julestemning det har været lidt småt med indtil nu...
Nu vil jeg dog prøve at få en dejlig weekend og glæde mig over et godt tal...