Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

torsdag, december 14, 2006

Endnu en dag er gået...

Pyyyyha, det er ikke rigtig sjovt i øjeblikket. På den ene sider glæder mig jeg hver gang jeg lægger mig til at sove - så kom jeg endnu en dag tættere på målet (er idag 8+1), men det er næsten for "spændende" i øjeblikket...
Der kommer stadig blod, det er dog ikke frisk længere, men mere brunt og klumpet. Jeg håber sådan at det bare er de gamle rester OB kunne se...
Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har været på toilettet idag - det er ikke spor sjovt !
Jeg har sagt på mit arbejde at jeg arbejder hjemme de næste par dage og har siddet/ligget med min computer i sofaen hele dagen.
Kan dog mærke jeg har mest lyst til at droppe det helt og koncentrere mig om det der betyder noget...
Ikke at mit arbejde ikke betyder noget - jeg er faktisk meget glad for mit arbejde, men lige nu føles det mest som en kæmpe ekstra stress faktor oven i en masse andre... Bare man dog ikke var så forbandet pligtopfyldende og bare kunne lægge det fra sig ... Heldigvis er der kun en uge til juleferien og så har jeg lidt tid til at tænke over hvad jeg vil gøre - hvis jeg da er gravid til den tid !!!
Jeg prøver virkeligt at tro på det, men angsten er meget svær at slippe.
Mr B har forbudt mig at lave nogen former for fysisk anstrengelse... Det behøves han nu ikke - det kommer helt af sig selv. Jeg ved godt at hvis det går galt gør det det nok uanset om man har ligget på sofaen, men for min egen skyld tror jeg det er rigtigt vigtigt ikke at tage nogle chancer...
Har ikke købt en eneste julegave endnu - det er rigtig skidt - har mest lyst til bare at droppe alt juletam tam i år og ligge herhjemme med en videofilm - kedeligt hva ;-) Føler bare der sker så meget inde i mig lige nu både fysisk og ikke mindst følelsesmæssigt at det er svært at kapere så meget andet...
Nåh, snart er endnu en dag gået - en dag tættere på projekt drømmebaby...

1 Comments:

Blogger Spirren said...

Ved familien til Jeres situation lige nu???
Ellers var det måske en god ide at være hjemme bare dig og manden juleaften, og gøre lige det I har lyst til!!!!

Jeg håber virkelig, at du overvejer en sygemelding, hvis du kan holde det ud.

Godt din mand også oasser på dig:-)

Knus og rigtig mange tanker.....

10:36 PM  

Send en kommentar

<< Home