Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

søndag, december 24, 2006

Juleglæde ???

Så kom jeg i uge 10... - jeg klarede endnu en skanning hos OB og den spunken vinkede oven i købet til os...
I dag hedder det så 9+4 og det er juleaften... Jeg er dog ikke rigtigt i julehumør - nærmest depri - selvom jeg jo har al grund til at være det !!!
Ved ikke lige hvad der sker med mig - måske er det hormonerne...
Skal ikke holde jul med Mr B, men vi holder hos hver vore familie. Det går mig utroligt meget på og i virkeligheden har jeg mest lyst til at ligge mig grædende ned under dynen !!!
Jeg bløder stadig og det frustrerer mig at Mr B ikke helt forstår hvor meget det går mig på. Det sidste stykke tid har det været brunt blod, men i foregårs da jeg var ude og købe de sidste julegaver var det lige pludselig rødt igen... - så gik jeg helt i panik og havde bare lyst til at køre hjem. Det er et stort pres at blive mindet om ens angst hele tiden og jeg føler mig meget alene med de følelser. Det er jeg jo i virkeligheden også for det er jo min krop der er gravid og mig der gennemlever angsten....

Nej, nu må jeg tage mig sammen... - det er jo jul og man skal være glad !!!

Nu vil jeg køre en tur på kirkegården og ønske min lille datter glædelig jul og det samme til alle jer her på Bloggen. Tak for jeres dejlige støtte og opbakning og gid at I alle må få en rigtig dejlig aften og hyggelige dage med familien... Kærlige hilsner Herfra

1 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

I lige måde...

2:18 PM  

Send en kommentar

<< Home