Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

lørdag, december 16, 2006

Stadig blod og mega bekymring...

Endnu en urolig nat... Jeg sover simpelthen bare så dårligt i øjeblikket.
I nat har jeg haft en murren, niven og rumsteren i min mave og jeg synes det er blevt værre her op ad dagen. Jeg er frygteligt bange og pisker frem og tilbage på toilettet hele tiden. Jeg bløder stadig en uændret mængde brunt blod og det gør mig ubeskriveligt nervøs... Har efterhånden fået pisket en stemning op inde i mig selv og jeg har svært ved at forestille sig at det her ender godt. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om at skulle igennem endnu en abort og jeg føler bare mine nerver hænger helt uden på tøjet.
Mr B er ude og købe julegaver lige nu. Ville ønske det var mig der kunne gå ud og drikke varm kakao omringet af pakker. Men jeg tør simpelthen ikke flytte mig fra sofaen sådan som jeg har det lige nu... - gå nu væk dumme mavesmerter... Jeg kan ikke holde til det her ! Bare jeg dog kunne blive skannet lige nu - bare for at få en afklaring... Hvis jeg lyder småhysterisk er det sikker fordi jeg er det... men det hjælper lige af skrive om det og få lukket lidt af frustrationen ud...

4 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

puha, det lyder meget slidsomt. KRYDSER STADIG FINGRE.

10:16 PM  
Anonymous Anonym said...

skrækkeligt. Så længe det stadig er brunt, er det jo i hvert fald gammelt blod, og det er da et lille godt tegn.
Håber for dig.

5:43 PM  
Anonymous Anonym said...

Kære Lykkejærger

Du er IKKE hysterisk men et menneske der er bange for at miste, og det har du jo al god grund til at føle sådan.

Altå kan det ikke lade sig gøre, at få en scanning på en privatklinik, det må det da kunne???

Knus Spirren

10:55 AM  
Blogger soesterlystig said...

Er der noget nyt?

2:13 PM  

Send en kommentar

<< Home