Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

torsdag, januar 25, 2007

En god dag...

Jeg prøver konstant at minde mig selv om at jeg skal huske at nyde de gode stunder.... I dag vågnede jeg til min store overraskelse op og det var morgen !!! Jeg havde slet ikke været oppe og tisse som jeg ellers plejer 4-5 gange hver nat. Super start på dagen. Der var næsten heller ingen kvalme så det lykkedes at starte dagen med en halv tallerken cornflakes. Jeg har ellers døjet med 24 timers kvalme det sidste lange stykke tid og kæmpet for hver enkelt bid jeg skulle have i mig. Nu er klokken fire og jeg har yderligere spist et stykke toast et æble og et stykke rugbrød - det er helt fantastisk :-)
Samtidigt har jeg for første gang i umindelige tider heller ikke blødt i dag om mine mavesmerter som jeg virkeligt har døjet med i al den tid jeg har blødt er også aftaget.... Det er simpelthen bare dejligt. Jeg har ligefrem nusset lidt rundt i huset og ordnet nogle papirer, klippet hundens poter, vandet og lidt andre småting. Jeg ved godt jeg skal passe på ikke at blive overkåd, da jeg jo har ordrer fra lægen, men det er bare så dejligt at kunne lave andet end at ligge i sengen.
Nu vil jeg dog slappe af på sofaen resten af dagen og håbe at det er slut med kvalme og stressende blødninger. Jeg kan godt mærke at jeg har været inaktiv i rigtig lang tid og der skal ikke så meget til førend jeg er helt kvæstet...
Masser af positive tanker til min lille spunk...

4 Comments:

Blogger Frøkenhat said...

Masser af positive tanker til spunken også herfra!

5:18 PM  
Blogger Signe og Jan said...

Godt nyt!!!! Også gode vibs herfra ;o)

2:43 PM  
Anonymous Anonym said...

Hvor lyder det dejligt!

2:58 PM  
Blogger Spirren said...

Jeg har sagt det før og jeg siger det lige igen ik:-)
Det er altså en lille sej fighterspunkk, du bærer rundt på.

Forsæt nu med at passe så godt på dig sig, som du gør....

Mange tanker M.S

4:51 PM  

Send en kommentar

<< Home