Natteroderi
Vågnede i nat ved at jeg havde ondt i maven. Min livmoder var helt hård og bulede ud - man kunne faktisk se bulen på maven... Jeg vækkede den stakkels Mr B og bad ham mærke på min mave og han kunne også mærke den hårde bule. Lå vågen den meste af natten hvor livmoderen skiftevis var hård og øm og blød.
Meget mærkeligt !!! - jeg er jo kun i uge 12 så det kan jo ikke være plukkeveer allerede...
Selvfølgeligt nåede jeg at piske en stemning op inde i mig selv og føle mig helt overbevist om at spunken nu er død...
Om morgenen var maven atter normal, men jeg følte som om jeg havde lavet 100 mavebøjninger...
Alt dette er sikkert helt normalt når man er gravid, men åhhh hvor bliver jeg bare bange hver gang...
Mr B og jeg havde ellers aftalt at vi lige skulle ind og bytte en enkelt julegave, men jeg turde simpelthen ikke at bevæge mig uden for sengen...
Det var så den dag !!! Jeg skal nok blive godt og grundigt træt af at se på de samme fire vægge, men hvad man ikke gør for at få lov at blive mor !!!
Noget positivt er der dog kommet ud af at tage den med ro... - min blødning er efterhånden begrænset til at være lysebrun og åhhh, hvor jeg håber den bliver ved det... - eller ligefrem forsvinder helt :-D
Kunne virkeligt godt bruge lidt ro nu uden for meget stress.
Min kvalme er også begyndt at aftage fra at vare 20 timer i døgnet til 3-4 timer.
Jeg overvejer kraftigt at investere i en doppler så jeg kan lytte efter hjertelyd herhjemme... Kan ikke helt blive enig med mig selv om det er hysterisk og blot vil gøre mig endnu mere nervøs eller om den vil kunne give mig lidt fred i sjælen hver gang jeg panikker...
Hmmm, forudser bare at jeg ikke vil lave andet end at ligge og lytte efter hjertelyd og det skulle jo nødigt blive en besættelse...
Forøvrigt begynder jeg allerede at mærke lettelsen over at være sygemeldt. Troede ellers det ville tage længere tid, men jeg kan mærke at det har været en meget stor stress faktor at jeg ikke følte jeg kunne gøre mit arbejde 100%.
Nu kan jeg bare tænke på at passe på mig selv og spunken, og det er det vigtigste lige nu...
Meget mærkeligt !!! - jeg er jo kun i uge 12 så det kan jo ikke være plukkeveer allerede...
Selvfølgeligt nåede jeg at piske en stemning op inde i mig selv og føle mig helt overbevist om at spunken nu er død...
Om morgenen var maven atter normal, men jeg følte som om jeg havde lavet 100 mavebøjninger...
Alt dette er sikkert helt normalt når man er gravid, men åhhh hvor bliver jeg bare bange hver gang...
Mr B og jeg havde ellers aftalt at vi lige skulle ind og bytte en enkelt julegave, men jeg turde simpelthen ikke at bevæge mig uden for sengen...
Det var så den dag !!! Jeg skal nok blive godt og grundigt træt af at se på de samme fire vægge, men hvad man ikke gør for at få lov at blive mor !!!
Noget positivt er der dog kommet ud af at tage den med ro... - min blødning er efterhånden begrænset til at være lysebrun og åhhh, hvor jeg håber den bliver ved det... - eller ligefrem forsvinder helt :-D
Kunne virkeligt godt bruge lidt ro nu uden for meget stress.
Min kvalme er også begyndt at aftage fra at vare 20 timer i døgnet til 3-4 timer.
Jeg overvejer kraftigt at investere i en doppler så jeg kan lytte efter hjertelyd herhjemme... Kan ikke helt blive enig med mig selv om det er hysterisk og blot vil gøre mig endnu mere nervøs eller om den vil kunne give mig lidt fred i sjælen hver gang jeg panikker...
Hmmm, forudser bare at jeg ikke vil lave andet end at ligge og lytte efter hjertelyd og det skulle jo nødigt blive en besættelse...
Forøvrigt begynder jeg allerede at mærke lettelsen over at være sygemeldt. Troede ellers det ville tage længere tid, men jeg kan mærke at det har været en meget stor stress faktor at jeg ikke følte jeg kunne gøre mit arbejde 100%.
Nu kan jeg bare tænke på at passe på mig selv og spunken, og det er det vigtigste lige nu...
posted by lykkejægeren | 5:57 PM
5 Comments:
åh jeg tror det er meget normale bekymringer du har. Og jeg tror hvis det kunne give mig ro i sjælen ville jeg nok købe sådan en...
Jeg har først lige fået taget mig sammen til at finde din side og glæder mig til at læse mere om dig og din mave...
Er det ok jeg henviser til din side på min blog???
cs
Ja, naturligvis :-)
Kan du forøvrigt fortælle mig hvordan man henviser?
Trods i hærdige forsøg har jeg endnu ikke fundet ud af hvordan man gør...
Hvor må det være skønt at være så tæt på målet - bare det var mig :-)
Uha, det er en mærkelig tid du befinder dig i. Jeg håber snart at der kommer mere ro på og blødningerne ophører, så du kan begynde at tro på det. Jeg lover dig at det er det hele værd og lidt til...
Stort knus,
Solsikke
øvøv nu havde jeg lige lavet en længere forklaring til dig men den vil ikke...
Nå men det jeg kan skrive er at du skal ind under change settings også under template
ja og her kommer problemet den vil ikke lade mig skrive hvor det præcis er du skal gå ind...
men det kan være du kan få en anden til at hjælpe dig vidre.
Husk at :save template change og derefter replublish når du er færdig...
Altså vi invisterede i en doptone af præcis samme årsag. Men faktisk brugte vi den slet ikke så meget, som jeg havde forstillet mig. jeg var glad for den, og de gange jeg panikkede, var den en rigtig god hjælp.
Ydeligere var det skønt at kunne høre hans hjertelyd, når jeg ville:-)
Send en kommentar
<< Home