Godt nytår
Ja, der er gået et par dage og vi er kommet i det nye år, men dagene ligner efterhånden hinanden her.
Natten til i går vågnede jeg og opdagede til min skræk at jeg var begyndt at bløde igen. Satte mig lidt på toilettet og så det røde blod dryppe ned... Kan I forestille jer hvor anstrengende det er hele tiden at blive konfronteret med ens store angst !!! Lagde mig så i seng igen og lå resten af natten og stirrede op i loftet.
Hele dagen i går lå jeg i sengen og turde dårligt vende mig. Lå hele tiden og mærkede efter symptomer eller smerter.
I dag gik turen så atter ind til OB og skanning. Det er utroligt man kan blive ved at være nervøs på trods af alle skanningerne. (Er det ikke som om jeg gentager mig selv hele tiden !!!) Det var atter moderkagen der havde løsnet sig men helidgvis var den der endnu den lille spunk. Den er nu blevet 43 mm og sprællede med arme og ben. Pyyyha, så får jeg lige et øjebliks pause fra stresset igen...
Efter 4 timer med drop hos OB gik turen så til min egen læge der havde kontaktet mig og bedt mig komme derop for at tale om sygemelding.
Så snart jeg havde sat mig i stolen sagde han "nu sygemelder du dig altså".
- og det gør jeg så !!!
Har hele eftermiddagen prøvet at ringe til min chef uden held... Åh, jeg har det ikke godt med det, men som situationen er er det den eneste mulighed - det ved jeg godt...
Og tusinde tak for jeres opbakning... Jeg er nok typen der har brug for at nogen siger "nu gør du det" for ikke at blive kvalt i dårlig samvittighed...
Lidt ynkeligt og temmeligt belastende at være så pligtopfyldende...
Nåh, men nu sidder jeg så og er lidt stresset ind til jeg får overstået samtalen med min chef...
Håber ellers I alle er kommet godt ind i det nye år ?
Jeg havde en rolig nytårsaften hos min søster, men jeg holdt da ud til kl 3 hvilket er ret utroligt i forhold til min sædvanlige sengetid.
Nu vil jeg ellers prøve at tage den med ro det næste stykke tid og kun koncentrere mig om at passe på mig selv og spunken og så lade være med at stresse alt for meget over mit svigt på arbejdet.
Næste skanning hos OB er først om 14 dage, men de har sagt jeg kan komme ind hvis jeg bløder mere - og lur mig om det bliver sidste gang !!!
Natten til i går vågnede jeg og opdagede til min skræk at jeg var begyndt at bløde igen. Satte mig lidt på toilettet og så det røde blod dryppe ned... Kan I forestille jer hvor anstrengende det er hele tiden at blive konfronteret med ens store angst !!! Lagde mig så i seng igen og lå resten af natten og stirrede op i loftet.
Hele dagen i går lå jeg i sengen og turde dårligt vende mig. Lå hele tiden og mærkede efter symptomer eller smerter.
I dag gik turen så atter ind til OB og skanning. Det er utroligt man kan blive ved at være nervøs på trods af alle skanningerne. (Er det ikke som om jeg gentager mig selv hele tiden !!!) Det var atter moderkagen der havde løsnet sig men helidgvis var den der endnu den lille spunk. Den er nu blevet 43 mm og sprællede med arme og ben. Pyyyha, så får jeg lige et øjebliks pause fra stresset igen...
Efter 4 timer med drop hos OB gik turen så til min egen læge der havde kontaktet mig og bedt mig komme derop for at tale om sygemelding.
Så snart jeg havde sat mig i stolen sagde han "nu sygemelder du dig altså".
- og det gør jeg så !!!
Har hele eftermiddagen prøvet at ringe til min chef uden held... Åh, jeg har det ikke godt med det, men som situationen er er det den eneste mulighed - det ved jeg godt...
Og tusinde tak for jeres opbakning... Jeg er nok typen der har brug for at nogen siger "nu gør du det" for ikke at blive kvalt i dårlig samvittighed...
Lidt ynkeligt og temmeligt belastende at være så pligtopfyldende...
Nåh, men nu sidder jeg så og er lidt stresset ind til jeg får overstået samtalen med min chef...
Håber ellers I alle er kommet godt ind i det nye år ?
Jeg havde en rolig nytårsaften hos min søster, men jeg holdt da ud til kl 3 hvilket er ret utroligt i forhold til min sædvanlige sengetid.
Nu vil jeg ellers prøve at tage den med ro det næste stykke tid og kun koncentrere mig om at passe på mig selv og spunken og så lade være med at stresse alt for meget over mit svigt på arbejdet.
Næste skanning hos OB er først om 14 dage, men de har sagt jeg kan komme ind hvis jeg bløder mere - og lur mig om det bliver sidste gang !!!
posted by lykkejægeren | 6:08 PM
3 Comments:
Jeg har aldrig hørt om en værre gang blodtortur. Men det er åbenbart og heldigvis en rigtig fighter... Det lyder fornuftigt med sygemeldingen.
Sådan lykkejæger klap lige dig selv på skulderen og giv dig selv et stort kram fra mig , fordi du nu er sygemeldt. Jeg kender følelserne alt for godt, men tro mig, du bliver om noget glad for det i den sidste ende, hvis ikke før.
Hvor er det godt, at du har mulighed for at komme ind til OB, når du får brug for det. Brug det nu og udnyt det al det du kan:-)
Jeg tror på, at din lille fighterspunk har tænkt sig at blive hos dig.
Kærlige tanker M.S
Kære Lykkejæger
Har netop fundet vej til din blog og får helt ondt i maven over din historie, som jeg netop har læst igennem. For selv om meget er anderledes, så minder det alligevel lidt for meget om begyndelsen på min egen graviditet.
Tror jeg var i omtrent sjette uge, da blodet pludselig væltede ud af mig. Meget voldsomt og meget rødt. Var sikker på, at alt var slut. Heldigvis viste det sig, at det "kun" var det ene af to små liv, der havde givet op. Den anden blinkede lystigt på scanningerne.
I halvanden måned fortsatte blodet. Hver dag. Og hver gang jeg gik på toilettet blev jeg mindet om, at det stadig kunne gå galt. Og jeg frygtede, at nummer to også ville give op og smutte fra mig. En række scanninger var en stor beroligelse for mig. Men hver scanning var også nervepirrende og en risiko for at få aflivet håbet.
Meget er som sagt anderledes for dig, men jeg genkender angsten, frustrationen og håbet om, at blodet forsvinder for evigt. I dag er jeg i ottende måned, og Bettemusen har det tilsyneladende rigtig godt. Men jeg kigger stadig efter blod, når jeg er på toilettet. Så angsten slipper nok aldrig helt.
Jeg synes, det er rigtig fornuftigt at sygemelde dig nu, og håber, at den lille spunk har bidt sig godt fast og bliver til et dejligt lille barn.
Kærligst,
Frøkenhat
Send en kommentar
<< Home