Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

tirsdag, januar 23, 2007

Riget - mit andet hjem...

Min computer er nede i øjeblikket så jeg måtte fedt for Mr B for lige at kunne opdatere. Siden min sidste transfusion har jeg haft det vildt dårligt. Jeg sover ikke om natten og har kvalme og er utilpas 24 timer i døgnet !!! Samtidigt er je helt afkræftet da jeg har ligget så meget ned - jeg tror min krop længes efter at komme lidt igang... Nåh, nok jammer.... I dag skulle jeg på riget igen igen denne gang for at få skannet min livmoderhals. Det var jeg selvfølgeligt meget spændt på. Alt så rigtig fint ud, så det var dejligt. Udviklingen skal dog følges tæt, så om tre uger skal den skannes igen for at sikre at den ikke begynder at gi sig. Til min store skuffelse gad lægen ikke kigge på spunken, men jeg nåede da lige at se at der var liv. Han kunne samtidigt se at min moderkage havde ligget foran livmoderhalsen, men nu var på vej op og han mente at dette kunne være årsagen til al min blødning. Han kunne se en masse kanaler hvor blodet havde løbet og der lå stadigvæk noget derinde. Det ville dog være dejligt hvis der er en logisk forklaring på al balladen. Selvom de er utroligt søde derinde er det temmeligt stressende i ambulatoriet. For det første er der altid mindst en times ventetid og når man endeligt kommer til kan de dårligt få én hurtigt nok ud af døren... Sådan er det nok bare i det offentlige. På tirsdag skal jeg til OB og have transfusion igen og jeg glæder mig til at se spunken igen. Samme dag skal jeg også til mit første jordemoderbesøg, så det bliver en lang dag. Jeg er overrasket over hvor fjernt mit arbejde er fra mine tanker i øjeblikket. Havde regnet med jeg ville have svært ved at holde mig fra mailen, men det er faktisk sværere at tage sig sammen til at læse den. Min verden drejer sig om at passe på min lille spunk og Mr B sørger hele tiden for at jeg ikke overanstrenger mig... I morgen går jeg i uge 15 !!!

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Det må være rart at få en forklaring på blødningen. Det lyder jo som om prognosen er meget bedre nu - selvom du har det elendigt.
Så jeg håber du kan holde humøret oppe og finde noget at beskæftige hjernen med.
Fortsat god vind!

11:53 AM  
Blogger Signe og Jan said...

Det lyder lovende

12:21 PM  
Anonymous Anonym said...

Det går fremad. Og nu vil du snart mærke liv! Godt de passer på dig inde på Riget :-)

12:41 PM  

Send en kommentar

<< Home