Jeg er her endnu !!!

Ja, så fik jeg endeligt samlet kræfter til at hive computeren frem igen. Tusinde tak allesammen for jeres opmuntrende hilsener. Det varmer så meget - jeg bliver helt rørt over alle dem der tænker på én.
De sidste dage har været et rend indog ud af hospitalet. Fredag, mandag og tirsdag... Jeg kan da ikke klage over at jeg ikke bliver fulgt tæt...
Hele sidste uge blødte jeg meget voldsomt, men blødningen er nu gået over og er blevet mørkebrun med klumper (undskyld mig). Jeg har stadig mange plukkeveer og der bliver arbejdet godt derinde. Har konstant ondt i maven og det stresser mig selvfølgeligt også.
I mandags var jeg til nakkefoldsskanning, men jeg havde det sådan lidt mærkeligt med det, for jeg ville under ingen omstændigheder turde at få foretaget moderkagebiopsi eller fostervandsprøve sådan som tingene er.
Og hvad hvis det viste sig at være mongol - hvad ville jeg så gøre med alt det jeg har været igennem for at få et barn ???
Risikoen hed 1 til 680 med en nakkefold på 1,4 mm og det er godt nok til mig...
Jeg er nu gået i uge 14 og spunken måler 7 cm + ben. Jeg har stadig ikke mærket liv, men jeg er rigtig glad for vores doptone som jeg bruger hver morgen og hver aften - bare lige for at være sikker på at den lever...
Jeg kan dog mærke at efter jeg har passeret uge 12 har min angst drejet sig fra at handle om den nu lever til angsten for at jeg skal føde for tidligt igen.
Tirsdag var jeg til transfusion hos OB og han mener at der er 15-20 % chance for at det vil gå galt. Typisk mig at se det fra den negative side i stedet for at sige at der er 80-85 % chance for at det går godt... Nåh, jeg ved ikke helt med de procenter - man ved jo ikke hvilken gruppe man havner i alligevel.
Efter en lang dag med transfusion havde jeg møde med en fødselslæge der skulle vurdere min situation.
Han sagde ingen arbejde resten af graviditeten, ingen stress, masser af hvile og afslapning og masser af dameblade...
Hvis dette skal have en chance skal jeg selv give det de bedste vilkår.
Jeg har ikke sagt noget på mit arbejde endnu. Foreløbigt gælder min sygemelding jo i 3 uger endnu og alt kan jo desværre se anderledes ud til den tid hvis det går galt i mellem tiden. Det kan godt være det er lidt tarveligt, men lidt selvisk må man vel godt være en gang imellem :-)
Vi gennemgik mit forløb og jeg skulle anstrenge mig meget for ikke at bryde sammen da vi gennemgik journalen fra min datters fødsel. Det hele stod lige pludseligt helt tydeligt for mig igen. Mareridtet !!!
Nåh, men jeg fik en ny tid om en uge hvor han skal skanne min livmoderhals for at se om den er forkortet. Hvis den er vil han lægge en cerklage som er et slags bånd man snører livmoderhalsen sammen med for at prøve at forhindre en for tidlig fødsel.
Lægen virkede heldigvis meget sød og overraskende empatisk overfor min situation. Han hører sikkert ellers lidt af hvert, men han virkede meget oprigtig forstående overfor min angst. Desværre fordi den også er velbegrundet.
Det eneste negative var at hans telefon ringede konstant. Det var sidst på dagen og jeg havde ventet en time og så kunne jeg ikke lige få tid til at fortælle min historie uden konstant at blive forstyrret - meget træls...
Nåh, men det er utroligt betryggende at blive fulgt så tæt.
Da jeg kom hjem fik jeg det helt vildt dårligt. Det plejer jeg gerne at få efter transfusionerne, men denne gang varede det desværre helt til i morges.
Hele dagen igår var jeg helt ubeskrivelig dårlig med kvalme, uro i kroppen og den værste hovedpine.
Jeg sover stadig ikke om natten, så det er hårdt at ligge alle de timer og vride og vende sig.
Heldigvis havde jeg det forbløffende godt da jeg vågnede i morges. En helt fantastisk dejlig følelse at have bare lidt lyst til mad... Vægten er stadigt nedadgående, men jeg kæmper for at holde den, da jeg vejer 53 og er 170 cm høj.
Jeg har lige talt i telefon i 1 1/2 time med en god veninde og det er meget opløftende når man ellers ikke har den store kontakt til omverdenen ;-)
Men pyyyha, der er godt nok lang vej endnu når man kun er i uge 14 - jeg må bare tage en dag ad gangen. Hver dag er en lille sejr i øjeblikket !!!