Hele tre ting på én dag...

Så er jeg netop hjemvendt efter endnu et lægebesøg. Min blodprocent skal jo følges, da ved sidste chek var faldet til 5,5 og efter en uge med jerntabletter var den desværre ikke steget. Nåh, det var vidst også lige lovligt optimistisk at det ville vende så hurtigt...

Da min doubletest ved nakkefolddkanningen var meget dårlig spurgte jeg lægen om hun ikke ville tage en tripple-test for at se om denne så bedre ud. På hospitalet har de sagt til mig at den dårlige double-test kunne skyldes at jeg har blødt så meget fra moderkagen. Under alle omstændigheder overvejede jeg hverken moderkagebiopsi eller fostervandsprøve med alle de problemer jeg havde haft. Det kunne da lige passe at det så ville gå galt fordi jeg gerne ville være helt sikker på at der ikke var kromosomfejl. Nu må vi se om tripple-testen ser bedre ud.
Det er nu heller ikke lige det der har været min største bekymring - men når de nu var igang med at stikke i mig :-)
Bagefter fik Mr B lokket mig en tur med i Fields. Jeg må indrømme at jeg ikke var superstolt ved situationen. På den ene side var det skønt at være ude i den virkelige verden og se noget andet end Dr Phil og de samme fire vægge, men på den anden side havde jeg MEGET svært ved at slippe tanken om tænk nu hvis det gik galt fordi jeg lige skulle en time i Fields....
Det er nok meget naturligt - prøver jeg at bilde mig selv ind.
Det bedste ved at være uden for hjemmet er næsten at man får en naturlig træthed der er langt bedre end den dvaletilstand jeg ellers går rundt i.

Da jeg kom hjem ringede international marketing fra mit arbejde og havde nogle spørgsmål omkring et projekt jeg har arbejdet på. Jeg havde helt hjertebanken bagefter - bare jeg kunne gøre det færdigt selv... Efter lige at have sundet mig en halv times tid på sofaen kom jeg dog til fornuft. Nu er det projekt barn det gælder og for at det skal lykkes for mig efter 6 års kamp kræver det at alle andre projekter ryger på hylden - og de klarer det jo sagtens uden mig...

Min søster har fødselsdag på søndag, men hun kan ikke overskue at der skal holdes noget.
Hvor er det frustrerende at jeg ikke kan gøre så meget lige nu andet end at lytte. Hun bor 80 km væk og har ikke kørekort, så det gør det ikke meget nemmere.
Hendes humør svinger utroligt meget (lige som mit eget) og det ene øjeblik har hun mod på at komme igennem det og det næste er hun dybt ulykkelig og vil bare have hendes mand tilbage.
Hvor er det bare synd for hende, men når det så er sagt så håber jeg virkeligt at bruddet holder... Det er ikke for at være ond, men min søster og hendes mand har kendt hinanden i 10 år og han har ikke just været sød ved hende (for at sige det mildt). Mens han har plejet sin karriere, sport og venner er min søsters selvværd blevet mindre og mindre og hun har ikke meget tro på sig selv længere - i nogen sammenhænge.
Jeg håber at dette vil tvinge hende til at finde den glade pige tilbage igen som vi andre har savnet i mange år. Men det er hårdt at starte forfra når man har delt hele sit voksenliv med en anden...

Nu vil jeg lægge mig ind og hvile mig lidt efter en i min verden meget begivenhedrig dag...