Nye bekymringer...
Jeg vidste på forhånd at tirsdag ville blive en hektisk dag. Dagen startede med den længe ventede misdannelses skanning, herefter skanning af min livmoderhals og samtale med fødselslægen og til sidst jordemoder...
Den lange dag på riget startede selvfølgelig med at de ikke kunne finde min journal. Selvom mit bækken stadig volder mig store problemer går det heldigvis bedre efter en uge liggende på ryggen. Jagten rundt efter journalen var dog ikke lige det jeg havde brug for, men sådan er det jo nok når man kommer mange steder.
Efter en halv times jagt lykkedes det ar finde den og jeg blev kaldt til misdannelsesskanning. Skanningssygeplejersken startede med at fortælle hvor træt hun var og at hun trængte til frokost. Øøøh, måske ikke lige det man gider høre når man møder spændt og forventningsfuld op. Jeg var mest spændt på at se om spunken havde det godt, mens Mr B vidst var mest spændt på kønnet.
Efter en grundig gennemgang fik vi lettede at vide at spunken tilsyneladende var sund og rask og uden nogen former for misdannelser.
Mr B der hele tiden havde gættet på at spunken var en dreng spurgte atter til kønnet og hendes bud var at det var en pige, men hun kunne ikke garantere noget...
Nåh, det bliver jo ikke den sidste skanning, så mon ikke vi får endnu et kig mellem benene.
Efter endnu en times venten gik turen så videre til lægen. Han startede med at gennemgå min tripletest, der heldigvis var meget bedre end doubletesten - så var jeg da den bekymring lettere...
Herefter blev jeg atter skannet, men denne gang var det livmoderhalsen. Efter skanningen sad han lidt og så eftertænksom ud hvorefter han bekræftede at min livmoderhals havde forkortet sig med næste 4 cm på 2 1/2 uge. Efter endnu et minuts tænkepause sagde han så - og derfor synes jeg vi skal lægge en cerklage!!!
Jeg var helt rystet og vidste dårligt hvad jeg skulle sige. Han fortsatte dog - i morgen møder du op til samtale med anæstesi og torsdag bliver du så indlaget og får indopereret en cerklage.
En cerklage er en slags ståltråd man syr fast rundt om livmoderhalsen for at holde på barnet.
Dybt chokeret ringede jeg til Mr B, der blev lige så chokeret - hvad betyder det nu - hvad sker der - får dette nogensinde en lykkelig udgang !!!
Herefter turen gik videre til jordemoderen i specialambulatoriet.
Vi snakkede mest om dagens besked og hun sagde at jeg nu ville skulle aflaste endnu mere - kan man det !!! Derudover nævnte jeg lige min lave blodprocent og det tog hun åbenbart noget mere alvorligt end min læge. Hun ville i hvert tilfælde have taget hasteblodprøver og have mig op i helt andre doser jern...
Da jeg endelig kom hjem var jeg helt udmattet og faldt i søvn med det samme.
Da Mr B kom i seng kunne jeg selvfølgeligt ikke sove mere og brugte det meste af natten på at vende og dreje mig og spekulere.... Går det nu galt igen, vil jeg endnu engang miste en datter !!!
Tankerne kørte rundt i mit hoved. Risikoen når man får lagt en cerklage er at vandet går eller veerne går i gang - og så er der en øget infektionsrisiko... men alternativet er jo heller ikke til at holde ud at tænke på... Nu skal hun bare blive derinde...
Endelig morgen og så gik turen atter til Riget.
Først gik turen forbi ambulatoriet og efter endnu en jagt på min journal kom fødselslægen forbi og vi snakkede lidt om det hele.
Hans teori er at min livmoderhals pga pres fra barnet hele tiden står og åbner sig lidt og det gør at der udskilles nogle hormoner der giver mig plukkeveer og afkortning af livmoderhalsen...
Forhåbenligt vil en sammensnøring så gøre at man undgår dette.
Jeg skal indlægges nogle dage og holde mig i ro for at forhindre veer. Herefter kan jeg selv vælge om jeg vil aflaste derhjemme eller indlægges... Hvis alt går vel vil jeg selvfølgelig helst hjem i mine egne omgivelser. Jeg trækker selvfølgelig store veksler på Mr B, men jeg tror også han foretrækker jeg er hjemme... Han har været lidt ved siden af sig selv siden han fik at vide at jeg skulle indlægges - det kender jeg nu godt... det er så svært at være magtesløs !!!
Herefter havde jeg samtale med anæstesilægen. Jeg skulle vælge rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose. Jeg ville dog helst ikke i fuld narkose, da jeg har en idé om at det er hårdest for barnet.
Så blev jeg sendt hjem igen og nu er det så bare ventetid...
Måske synes I jeg pisker en stemning op, men hele eftermiddagen har jeg ligget og kigget og rørt ved min mave. Mærket hvordan den lille sparker, puffer og maser glad og uvidende om de trusler der lurer...
Åhhh, bare det her ender godt - bare jeg efter mange års kamp langt om længe får min ønskebarn... Hvor er jeg bare bange...
Den lange dag på riget startede selvfølgelig med at de ikke kunne finde min journal. Selvom mit bækken stadig volder mig store problemer går det heldigvis bedre efter en uge liggende på ryggen. Jagten rundt efter journalen var dog ikke lige det jeg havde brug for, men sådan er det jo nok når man kommer mange steder.
Efter en halv times jagt lykkedes det ar finde den og jeg blev kaldt til misdannelsesskanning. Skanningssygeplejersken startede med at fortælle hvor træt hun var og at hun trængte til frokost. Øøøh, måske ikke lige det man gider høre når man møder spændt og forventningsfuld op. Jeg var mest spændt på at se om spunken havde det godt, mens Mr B vidst var mest spændt på kønnet.
Efter en grundig gennemgang fik vi lettede at vide at spunken tilsyneladende var sund og rask og uden nogen former for misdannelser.
Mr B der hele tiden havde gættet på at spunken var en dreng spurgte atter til kønnet og hendes bud var at det var en pige, men hun kunne ikke garantere noget...
Nåh, det bliver jo ikke den sidste skanning, så mon ikke vi får endnu et kig mellem benene.
Efter endnu en times venten gik turen så videre til lægen. Han startede med at gennemgå min tripletest, der heldigvis var meget bedre end doubletesten - så var jeg da den bekymring lettere...
Herefter blev jeg atter skannet, men denne gang var det livmoderhalsen. Efter skanningen sad han lidt og så eftertænksom ud hvorefter han bekræftede at min livmoderhals havde forkortet sig med næste 4 cm på 2 1/2 uge. Efter endnu et minuts tænkepause sagde han så - og derfor synes jeg vi skal lægge en cerklage!!!
Jeg var helt rystet og vidste dårligt hvad jeg skulle sige. Han fortsatte dog - i morgen møder du op til samtale med anæstesi og torsdag bliver du så indlaget og får indopereret en cerklage.
En cerklage er en slags ståltråd man syr fast rundt om livmoderhalsen for at holde på barnet.
Dybt chokeret ringede jeg til Mr B, der blev lige så chokeret - hvad betyder det nu - hvad sker der - får dette nogensinde en lykkelig udgang !!!
Herefter turen gik videre til jordemoderen i specialambulatoriet.
Vi snakkede mest om dagens besked og hun sagde at jeg nu ville skulle aflaste endnu mere - kan man det !!! Derudover nævnte jeg lige min lave blodprocent og det tog hun åbenbart noget mere alvorligt end min læge. Hun ville i hvert tilfælde have taget hasteblodprøver og have mig op i helt andre doser jern...
Da jeg endelig kom hjem var jeg helt udmattet og faldt i søvn med det samme.
Da Mr B kom i seng kunne jeg selvfølgeligt ikke sove mere og brugte det meste af natten på at vende og dreje mig og spekulere.... Går det nu galt igen, vil jeg endnu engang miste en datter !!!
Tankerne kørte rundt i mit hoved. Risikoen når man får lagt en cerklage er at vandet går eller veerne går i gang - og så er der en øget infektionsrisiko... men alternativet er jo heller ikke til at holde ud at tænke på... Nu skal hun bare blive derinde...
Endelig morgen og så gik turen atter til Riget.
Først gik turen forbi ambulatoriet og efter endnu en jagt på min journal kom fødselslægen forbi og vi snakkede lidt om det hele.
Hans teori er at min livmoderhals pga pres fra barnet hele tiden står og åbner sig lidt og det gør at der udskilles nogle hormoner der giver mig plukkeveer og afkortning af livmoderhalsen...
Forhåbenligt vil en sammensnøring så gøre at man undgår dette.
Jeg skal indlægges nogle dage og holde mig i ro for at forhindre veer. Herefter kan jeg selv vælge om jeg vil aflaste derhjemme eller indlægges... Hvis alt går vel vil jeg selvfølgelig helst hjem i mine egne omgivelser. Jeg trækker selvfølgelig store veksler på Mr B, men jeg tror også han foretrækker jeg er hjemme... Han har været lidt ved siden af sig selv siden han fik at vide at jeg skulle indlægges - det kender jeg nu godt... det er så svært at være magtesløs !!!
Herefter havde jeg samtale med anæstesilægen. Jeg skulle vælge rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose. Jeg ville dog helst ikke i fuld narkose, da jeg har en idé om at det er hårdest for barnet.
Så blev jeg sendt hjem igen og nu er det så bare ventetid...
Måske synes I jeg pisker en stemning op, men hele eftermiddagen har jeg ligget og kigget og rørt ved min mave. Mærket hvordan den lille sparker, puffer og maser glad og uvidende om de trusler der lurer...
Åhhh, bare det her ender godt - bare jeg efter mange års kamp langt om længe får min ønskebarn... Hvor er jeg bare bange...
posted by lykkejægeren | 5:34 PM
9 Comments:
For pokker da, vil det ingen ende ta', hvad du skal igennem.
Jeg tænker virkelig på dig og håber at lige netop det her, er det der skal til, for at du kan gennemføre graviditeten.
Jeg har været sygeplejerske på gyn., med primært tilknytning til operationsgangen, og har været med til at lave en hel del cerklager, og det er altså noget der virkelig har givet potte, hos de langt de fleste. Desuden skal de jo altid oplyse om de forskellige risici, ligesom når man skal i narkose og de fortæller om risikoen for at dø, fordi det sker for 0,5 % , især ældre og i forevejen syge mennesker. Håber det kan give lidt tryghed, selvom jeg godt ved det ikke er sjovt, og al den pillen, roden, og ragen hele tiden. Vil også indskyde, at jeg jo også selv går og frygter at skulle have lagt en cerklage, og er rimelig sikker på at det vil være deres næste kort på hånden, og det er jeg da også selv ved at skide grønne grise over.
Håber bare det går dig godt og at du hurtigt kommer hjem og ikke skal mere igennem. Med tanker fra Vibstjert
Sender dig en masse varme tanker, lykkejæger. Det er så frygteligt at du skal alt det her igennem.
Men dejligt er det, at den lille har det godt, trods alt.
Det er godt nok et drama af rang. Jeg håber håber håber at det går godt. Det skal det bare. Basta.
Krydser fingre for dig - du fortjener det bedste!
Nej for pokker da - synes overhovedet ikke, du pisker en stemning op. Synes tværtimod, det er vildt urimeligt, at du hele tiden skal støde på nye problemer og udfordringer. Der er ikke meget sød ventetid for dig. Håber dramaet lægger sig lidt i den kommende tid, så du kan få lidt ro inden den lykkelige slutning!
LÆnge síden der har været nyt. Håber alt vel??
hvorfor ikke:)
I wish not approve on it. I over precise post. Expressly the designation attracted me to be familiar with the unscathed story.
Nice brief and this post helped me alot in my college assignement. Thank you on your information.
Send en kommentar
<< Home