Lykken er...

I de sidste 5 år har jeg prøvet at få et barn og været tæt på rigtig mange gange. Som for andre barnløse har det været en lang sej kamp med utallige fertilitetsbehandlinger, men på trods af at det rent faktisk er lykkedes mig at blive gravid ikke mindre end 6 gange er jeg stadig uden barn. Det er nærmest blevet en besættelse, der gør at jeg af og til tager mig i at glemme det liv jeg lever som farer forbi i en endeløs strøm af hormonkure, venteperioder og utallige skuffelser

Navn:
Sted: Denmark

Jeg er 35 år og drømmer på 6. år om at få et barn. Har den dejligste kæreste, den dejligste hund, har et godt arbejde, søde venner og bor i et dejligt kvarter. Mangler bare at få det helt essentielle behov dækket at blive mor... Min første graviditet startede for 4 år siden og endte med fødslen af min datter i 6. måned. Hun levede kun 10 minutter og blev døbt på min mave. Siden har jeg været igennem et hav af ICSI behandlinger og har har nu aborteret ialt 7 gange på forskellige tidspunkter. Jeg skal nu forsøge om immuntransfusioner kan hjælpe mig til at få opfyldt min største drøm: At få et barn.

lørdag, april 07, 2007

Jeg er her endnu...

Kære alle der har tænkt på mig gennem den sidste tid - jeg er ked af at jeg ikke har haft overskud til at logge mig på i meget lang. Jeg fik vildt dårlig samvittighed da jeg læste alle jeres bekymrede hilsener... I skal vide hvor meget det betyder for mig...

Lad mig starte med at fortælle at min lille pige er der endnu og jeg er idag i uge 24+3 og ved sidste skanning i onsdags vejede hun 710 g.

Meget er sket siden sidst - og så alligevel ikke... tiden går så frygteligt langsomt...

Jeg bliver jo fulgt meget meget tæt med utallige undersøgelser og skanninger. Efter jeg skrev sidst blev jeg slået helt ud af kurs og lå i 8 dage med diarre 10-15 gange dagligt. Jeg blev mere og mere stresset af situationen og var efterhånden helt afkræftet. Endelig fik de styr på det efter diæt med hvidt brød og the. Herefter er fulgt en periode med 8 dages total forstoppelse.
Ja, undskyld - det er måske ikke det fedeste at høre om, men jeg kæmper hele tiden for at undgå veer og begge dele har de sagt kan fremprovokere det og udover al det ubehag som begge dele medfører er det et kæmpe pres... Man bliver heller ikke ligefrem overvægtig af at være på hospitalet og jeg har ikke taget på i løbet af den sidste måned. Min mave er dog vokset, men resten af mig er blevet mindre og jeg er ikke så stor i forvejen...

Ellers bliver jeg jo fulgt rigtig tæt...
De har løbende skannet min lille pige flere gange om ugen, da barnets hjerte kan påvirkes af det medicin jeg får for at undgå veer. Det er pest eller kolera!!! I sidste uge begyndte hendes hjerte så at vise tegn på påvirkning og efter 3 skanninger i løbet af en uge valgte man fredag at stoppe medicinen. Jeg var selvfølgelig vildt bange og sov slet ikke fra fredag til lørdag pga plukkeveer.
Lørdag eftermiddag gik det så helt galt og min mave stod som en hård kugle i 1/2 time med smerter der strålede ud i lænden. Jeg gik helt i panik og det endte med at de måtte give mig medicin igen og kom med varmepuder til mave og lænd for at få det til at falde til ro.
Nu får jeg så kun medicin når der er problemer og ikke forebyggende for at skåne hendes hjerte mest muligt...
Derudover er der også for lidt fostervand, så det holdes der også øje med hele tiden.
Livmoderhalsen er også blevet kortere, så den står på konstant sengeleje med tilladelse til toilet.
Som en veninde sagde til mig "Din krop VIL bare føde" og det er desværre rigtigt...
Hver dag får jeg kørt CTG for at holde øje med at at hun har det godt og 3 gange om dagen skal jeg holde øje med min temperatur for at sikre at jeg ikke får infektion, som er en stor risiko når man har haft vandafgang. Ja, så går der da lidt tid med det !!!

Af lyspunkter skal nævnes at jeg mandag og tirsdag i denne uge fik lungemodner og dermed nåede en stor milepæl. Det betyder at hvis min barn bliver født nu vil de prøve at holde hende i live så fremt hun selv viser livsvilje...
Chancerne er dog ikke så store så min næste milepæl hedder uge 28 hvor der er 90 % chance for at klare den...

Det er et mærkeligt liv her på Riget... Afdelingen rummer jo patienter fra hele sjælland der er i den største risikogruppe for at føde for tidligt... Jeg har opgivet at tælle hvor mange jeg har ligget ved siden af og hvor mange triste skæbner jeg har oplevet !!! Man vænner sig aldrig rigtigt til det selvom jeg nu har været her i 1 måned.
Der findes en klokke man ringer på hvis man har brug for noget eller har brug for at tale med en jordemoder eller læge. Derudover findes der en alarmklokke hvor alle smider alt hvad de har i hænderne fordi det er SUPER akut. Jeg bliver flere gange om ugen vækket af lyden af denne klokke, løbende trin på gangen eller en høj jamren og gråd... Så kan man ligge der resten af natten og tænke på hvilken skæbne det nu er gået galt for... Det er rigtig rigtig hårdt.
Der er selvfølgeligt også solstrålehistorier og jeg føler mig tryg ved at være i gode hænder herinde og have hele beredskabet så tæt på. Klar til at redde mit barn...

Det lyder måske mærkeligt når man ikke har andet end tid at slå ihjel, men det er faktisk først nu jeg er begyndt at få lidt overskud til at modtage besøg... Selvom tiden er så frygtelig lang, så har jeg bare haft behov for ro og fred uden omverdenenes bekymringer at tage stilling til. Det er svært at kende sig selv i denne passive tilstand og jeg savner de helt små ting som at tage pænt tøj på, gå en tur og shoppe eller gå ud og spise...

Jeg lover jeg nok skal være bedre til at opdatere i disse usikre tider. Endnu engang tusinde tak for jeres omsorg...

69 Comments:

Blogger Vibstjert said...

Sikke en lettelse at høre fra dig, og så langt, så godt. Synes selv, at jeg har skulle meget igennem, men ved siden af dig, er det vand. Jeg synes, at du er meget, meget sej. Jeg tænker på dig, og håber sådan at du 'bare' får lov til at beholde hende inde i varmen, tre uger endnu. Pas på dig selv- og bladtilbuddet står stadig ved. Kh V

10:14 PM  
Anonymous Anonym said...

Puha! Der reddede du lige min lørdag aften!

Hold da op hvor var jeg bare sten sikker på, at du havde født og at det var derfor du ikke havde skrevet igen. Jeg har grædt mange tårer i mit stille sind over tabet af jeres lille pige, og nu viser det sig så at hun er i live og stadig inde i din mave - hvor godt kan det blive :D.

Mange kærlige tanker og krydsede fingre, fra én som selv har mistet en lille pige.

Mig.

11:17 PM  
Anonymous Anonym said...

Ja sikke en lettelse at høre fra dig igen, jeg har dagligt lige skulle tjekke, om der var noget nyt fra dig.

Mange kærlige tanker fra Maria

11:42 PM  
Anonymous Anonym said...

Det er godt at høre at hun er der endnu, men hvor er det dog ufatteligt hårdt, det du kommer igennem.
Det lyder frygteligt at ligge der og have alle de andre tragiske skæbner så tæt på. Men lungemodneren er en god milepæl, håber og krydser for den næste milepæl.

9:14 AM  
Blogger Frøkenhat said...

Ååååhhhhhh, hvor er jeg glad for din opdatering. Fældede en lille lettet tåre, da jeg læste, at lille Isabella stadig hænger i. Godt at du og personalet passer godt på jer.

9:19 AM  
Blogger Signe og Jan said...

Hvor godt at høre fra dig...

9:43 AM  
Blogger Mira said...

Også jeg vil sige at det godt at høre fra dig. Jeg var så nervøs for dig og din lille pige. Jeg glæder mig over at i begge efter omstændighederne har det godt og at i snart har nået den vigtige milepæl med lungemodneren. Jeg beder til at du og Isabella bliver en af solstrålehistorierne på afdelingen.

9:48 AM  
Anonymous Anonym said...

Hæng på! Vi tænker på jer....
Mange tanker fra Søs

10:19 AM  
Blogger Spirren said...

Og tankerne forsætter også herfra:-)
Har sendt dig en mail....

7:56 PM  
Anonymous Anonym said...

Ihhh, hvor er det godt at læse. Jeg har dælme været så nervøs for jer. Hang in there. Mange tanker Rikke

8:18 PM  
Blogger Amor said...

FUUUCK! (undskyld)
hvor ER det dejligt at høre!
jeg krydser inderligt for jer!

Mange tanker!!

9:02 AM  
Blogger stubbornmom said...

Jeg beder for jer - og tror på at lille Isabella klarer det med hjælp fra Danmarks bedste team på Riget!
Det er super hårdt det du går igennem, men det glæder mig dog at læse at du forholder dig til det der sker, det kommer dig til gavn senere er jeg sikker på... Jeg håber at Riget stiller støtte til rådighed, hvis I har lyst til og behov for det.
ELLERS har du jo blogland her.

Må det hele gå fint og Isabella klare alle kriser!
Kram fra Stina

9:37 AM  
Blogger Vibstjert said...

Håber stadig I er der, nu er der jo gået en uge mere, og lyset for enden af tunnellen kommer tættere og tættere på. Masser af tanker herfra.

8:18 PM  
Blogger stubbornmom said...

Hvordan går det med jer?
Tænker på jer.
MANGE Kærlige tanker fra Stina

10:57 AM  
Blogger Frøkenhat said...

Holder vejret!

6:39 PM  
Blogger Spirren said...

Lykkejærger holder du i 1000vis af tanker til dig og Isabella

10:06 AM  
Anonymous Anonym said...

Hænger i stadig på? Tænker på jer...
Søs

11:05 AM  
Anonymous Anonym said...

Jeg håber det går godt med jer.

8:48 PM  
Blogger Vibstjert said...

Håber stadig alt er ok, tanker fra mig

5:53 PM  
Anonymous Anonym said...

Håber at alt du og bebsen er ok. Giv Lyd!

9:26 PM  
Blogger Signe og Jan said...

ja så er jeg så nervøs igen....

5:25 PM  
Blogger stubbornmom said...

Ja Signe jeg er så også rigtig nervøs igen...

Kram fra Stina

9:23 PM  
Anonymous Anonym said...

Kære Lykkejæger

Jeg håber alt er som det skal være...
mange tanker fra mig

1:39 PM  
Anonymous Anonym said...

Er bekymret... tænker på jer.
Søs

7:54 AM  
Anonymous Anonym said...

Kæreste du - er utrolig ked af det på dine vegne - Det var ikke sådan det skulle være gået, håber at du snart vender tilbage til os i blogverdenen igen, alt bliver godt igen, men sorgen og smerten vil desværre altid være der.

11:45 AM  
Anonymous Anonym said...

... jeg kan næsten ikke bære at læse den sidste kommentar. Det lyder hjerteskærende fortvivlende ... Har fulgt dig siden begyndelsen. Håber ikke, det er, hvad jeg tror.

Mange mange hilsner
Marie

12:04 PM  
Blogger Signe og Jan said...

Åh nej. Den andensidste kommentar er så hjerteskærendeTRIST at læse. Jeg beder til at det ikke er hvad jeg frygter

12:33 PM  
Blogger QVINDEN said...

Masser af tanker her fra ...

8:37 PM  
Blogger stubbornmom said...

Åh nej, hvor lyder det bare som om det her er gået helt helt forkert... jeg håber stadig det bedste men frygter det værste af det værste...
Alle mine tanker til jer...

Kh Stina

12:31 AM  
Blogger Frøkenhat said...

Også en masse tanker herfra!

8:34 PM  
Anonymous Anonym said...

Ej nu tuder jeg!

Den kommentar havde jeg slet ikke lyst til at læse.

Jeg sender jer alle rigtig mange tanker, og håber I kommer igennem det næste lange stykke tid, på bedst mulig måde.

Forresten, så hjerteligt tillykke med jeres lille pige. Selvom hun ej er i hos os på denne jord, er jeg sikker på hun var den smukkeste lille prinsesse i nogensinde har set. Hvor må I være stolte.

Tanker herfra,

Smilja

1:21 PM  
Anonymous Anonym said...

Du er i mine tanker og i min aftenbøn, hvor er det uretfærdigt, Hørte om din lille pige ved evas fødselsdag, jeg har ikke ord for de tanker jeg tænker, pas på dig selv.

8:10 AM  
Blogger Amor said...

åh nej!
Det gør mig så ondt!

mange mange tanker til jer!

10:12 AM  
Blogger Vibstjert said...

Kære lykkejæger.
Hvor gør de seneste kommentarer mig bare hjerteskærende ked af det på jeres vegne.
Mange, mange tanker herfra.

10:19 AM  
Anonymous Anonym said...

Åh nej :-(
Hvor er det sørgeligt. Jeg tænker på jer.
Jeg håber I har god støtte og opbakning fra venner og familie.

Kæmpe virtuelt trøsteknus
Totrange

9:16 PM  
Anonymous Anonym said...

Jeg ved ikke hvad der er sket, men du skal vide, at jeg tænker på dig rigtig ofte.... Og jeg håber du vil sige til, hvis du har brug for noget - hvad som helst... Fra en komplet fremmed...

Mange varme hilsener
Søs

8:43 AM  
Anonymous Anonym said...

Åhh kære du.

Jeg tjekker din blog hver eneste dag, for at se om der er kommet nyt - men nej.

Hvor ville jeg blive glad for en lille status på, om I stadig hænger sammen i det lille hjem?

Mange tanker,

Smilja

12:18 PM  
Blogger Vibstjert said...

Tænker stadig meget på dig.

10:54 AM  
Anonymous Anonym said...

Ditto. Kigger forbi hver eneste dag.

Marie

2:28 PM  
Blogger Frøkenhat said...

1000 tanker også herfra!

7:27 PM  
Anonymous Anonym said...

Jeg er her også endnu, hvis du får lyst til at "snakke"...
Kærlig hilsen
Søs

8:08 AM  
Anonymous Anonym said...

Vil du ikke nok give et lille pip fra dig?

Jeg er så bekymret...

Smilja.

5:04 PM  
Anonymous Anonym said...

Jeg er her også - hver eneste dag....

1:17 PM  
Blogger Signe og Jan said...

chekker også jævnligt, ville gerne høre hvordan det går....

1:19 PM  
Anonymous Anonym said...

Tjekker også hver dag. Og hver dag gør det mig ondt på jeres vegne...

venter på dig her...

Stina

9:37 AM  
Anonymous Anonym said...

Kære Lykkejærger

Det gør mig så ondt, det I har været igennem.
Jeg håber I finder styrken sammen til at holde livet ud lige nu.
Hvor er det uretfærdigt.

Sender dig dagligt tonsvis af tanker


Kæmpeknus Spiren

10:13 AM  
Anonymous Anonym said...

Endnu engang en stor buket tanker fra mig til dig. Jeg kender dig end ikke - og alligevel tænker jeg på dig hver eneste dag.

Mange hilsner
Marie

1:45 PM  
Blogger Frøkenhat said...

Så er det blevet august, og jeg tjekker endnu engang for at se, om der skulle være nyt... Håber I er ok - eller hvad man nu kan være efter sådan en omgang. Du skal i hvert fald vide, at der stadig bliver tænkt på dig her i Blogland.

8:12 PM  
Anonymous Anonym said...

Der bliver stadig tænkt på dig her i Blogland.......... KNUS.

8:00 PM  
Anonymous Anonym said...

Ja, vi tænker stadig på dig. Og sender dig/ jer begge mange varme tanker...
KRAM fra Stinaen

12:39 AM  
Anonymous Anonym said...

Vi er her for dig, hvis du får brug for det!

Mange tanker & knus
MrsBaloui

1:14 PM  
Blogger stubbornmom said...

Det hvor du er, er der sikkert ikke tid. Der er sikkert ingen ure, der betyder noget - og det skal de heller ikke. Herude er der snart gået et halvt år, men heller ikke herude, er din garanteret smukke, skønne datter, blevet glemt. Heller ikke selvom tiden er gået. Og du er bestemt heller ikke glemt. Hvis du tror at livet i blogland er det samme som for alle andre i virkelighedens verden, så vid, at det er det ikke. For en af os har mistet det dyrebareste, og været ude for noget så ondt, at det aldrig kan gøres bedre, forsvinde eller "aes" bort.
Det skal du bare vide. Så tro ikke at vi venter på at høre dig sige at "du har fået det bedre". Du har mistet et barn. At få det bedre klinger lidt hult i den sammenhæng - uden at jeg nogensinde selv har prøvet det, vel at mærke. Jeg vil håbe at selvom jeg ikke selv har stået hvor du nu står, at jeg så alligevel kan være her på en måde, der kan være brugbar for dig på en eller anden måde, en gang i mellem bare.
Dette blot for at du ikke føler mine kommentarer som et pres, jeg venter ikke at du skal "komme frem og sige livet går videre"... Blog skal ikke være pres, det skal være hjælp, man bruger, når man selv er klar...
Bare lidt tankeomsorg fra mig
Stina.................!

3:53 PM  
Anonymous Anonym said...

Tænker på jer...
KRAM Stina

10:21 PM  
Blogger Frøkenhat said...

Bladene falder af træerne, efteråret har for alvor meldt sin ankomst - tænker på dig!

8:04 PM  
Blogger Vibstjert said...

Du er også i mine tanker.

8:35 AM  
Anonymous Anonym said...

Og mine ...

Marie

10:12 AM  
Anonymous Anonym said...

....Og også i mine.

10:41 PM  
Anonymous Anonym said...

...Og også i mine.

Tanker,

Smilja.

10:41 PM  
Blogger Monja said...

....Og også i mine.

8:38 AM  
Blogger stubbornmom said...

Nu er det snart jul. Og jeg har dig også stadigvæk i mine tanker. Jeg håber I får tiden til at gå og kommer igennem julen...
Jeg kan ikke sige noget andet end jeg håber at alt hvad I ønsker med tiden vil gå i opfyldelse.
KRAM fra Stina

11:41 AM  
Blogger Signe og Jan said...

Tænker på dig og håber stadig, at du en dag vender tilbage med et lille pip om hvordan det går.

12:52 PM  
Anonymous Anonym said...

15. februar 2007: Jeg tænker stadig ofte på hvordan det mon går dig...

2:31 PM  
Blogger Frøkenhat said...

2008 er det, Rikke - men ja, vi er flere, der tænker på dig, Lykkejæger.

7:43 PM  
Anonymous Anonym said...

For dælen - det er det osse. Sådan noget med årsskiftet finder jeg først ud hen i maj...

8:26 AM  
Anonymous Anonym said...

Hej Lykkejægeren

Håber stadig på at du en dan vendet tilbage med et lille bitte pip om hvordan det går med dig, vi er mange som logger ind her til dig.

KRAM

10:36 PM  
Blogger Signe og Jan said...

Så er der næsten gået et år. Mon du ikke lige kigger ind en dag og fortæller om du hænger i?

1:41 PM  
Anonymous Anonym said...

Snart 2 år er gået, mon ikke du lige giver et lille Hej,vi er mange der stadig tænker på dig :-)

10:26 AM  
Anonymous Anonym said...

Nu er der næsten gået 3 år - og også jeg kigger fordi engang i mellem... Håber, lykken har tilsmilet jer!

2:24 PM  
Blogger lykkejægeren said...

Min blog fortsætter på lykkejægeren2, da jeg desværre har mistet mine data til denne blog...
Tusinde tusinde tak for al jeres støtte.... Prinsessen har det godt :-)
Kh
Lykkejægeren

10:32 PM  

Send en kommentar

<< Home