Den er der endnu...

Efter min blødning 2. juledag endte det med at jeg tog til lægen dagen efter og han sendte mig videre på hospitalet hvor jeg efter 1 times nervepirrende venten blev skannet og så et styks sprællevende spunk på 3 cm. Pyyha !!!
Jeg havde forventet at jeg ville være sindsoprivende lettet og tag ikke fejl naturligvis var jeg også lettet, men jeg må nok også indse at helt lettet bliver jeg ikke førend jeg sidder med et levedygtigt barn i mine arme.
I dag gik turen så til OB hvor jeg atter skulle skannes.
Den lille havde det heldigvis stadig fint og lå og suttede på tommelfinger hvorefter den sprællede lystigt. Åhhh, hvor var det bare dejligt at se. Det ligner et helt lille menneske nu og den målte 33 mm.
OB mente at blødningen endnu engang stammede fra min moderkage og det gør mig naturligvis vældig nervøs at den bliver ved med at løsne sig...
Min krop kæmper for at slippe af med den lille, men heldigvis har behandlingen vundet indtil nu !!!
Vi fik en lang snak omkring min situation og hvis man skal sætte procenter på - kan man nogensinde det ??? - så er der stadig ca 20 % chance for at det går galt selvom jeg nu er i uge 11 pga min tidligere dårlige historie. Han sagde også at det vil være en god idé at sygemelde mig fra uge 14 for at undgå for tidlig fødsel igen. Min egen læge vil dog have jeg skal sygemelde mig allerede nu og give denne graviditet de bedste chancer... I øjeblikket har jeg juleferie og skal først starte den dag jeg går i uge 12. Så er der ikke den store forskel op til OBs anbefaling. Jeg må sige at jeg har det meget mærkeligt med det... Lige siden min datters alt for tidlige fødsel har jeg vidst at jeg ville skulle sygemelde mig tidligt i en ny graviditet, men alligevel er det meget surealistisk og føles som en underlig falliterklæring. I virkeligheden er det naturligvis ikke sådan jeg skal se på det, men det handler jo bare om prioritering - og det der er vigtigst for mig er altså at få et barn og så må jeg gøre det der skal til...
OB sagde også at jeg skulle indstille mig på at føde for tidligt denne gang - bare det ikke bliver FOR tidligt !!!
Nåh, men jeg har i den forbindelse søgt om at føde på Riget - har dog endnu ikke hørt fra dem....
Ellers forsætter ventetiden og jeg prøver at tage den med ro og glæde mig over de dejlige billeder af den lille spunk...

Mere blødning...

Vågnede i morges efter at have haft en frygtelig drøm om at jeg var begyndt at bløde rødt igen og mistede fostret... Jeg var simpelhen så lettet da jeg vågnede at det hele bare var en drøm... I går var første dag jeg ikke havde blødt efter 14 dage med brun blødning hver dag.
Tumlede ud på toilettet og da jeg skulle tørre mig så jeg til min skræk at toiletpapiret var ildrødt !!! Kiggede ned i toilettet og der var rødt af blod. Blødningen varede et stykke tid hvorefter den aftog og jeg lagde mig i seng nærmest i chok... Det kan bare ikke være rigtigt at dette mareridt nu starter forfra.
Jeg nåede lige at sige til Mr B i går at det var den bedste julegave hvis blødningen nu stoppede helt og jeg så liv igen - så VILLE jeg bare begynde at tro på det. - og nu dette...
Efter at have ligget to timer i sengen og stirret op i loftet gik jeg ind og ringede til gynækologisk afdeling hvor jeg blev skannet sidst jeg blødte. De ville dog have mig hele vejen igennem lægevagten igen. Lægevagten ville da gerne lave en gynækologisk undersøgelse på mig, men de kunne ikke garantere at gynækologerne vil skanne mig pga julen.
Åhh, det er næsten ikke til at holde ud - der røg den sidste julestemning...
Ligger nu her på sofaen og overvejer om jeg orker 4-5 timer på hospitalet igen. Ved dog også at jeg ikke får fred i sjælen førend jeg er blevet skannet og har set om den lille er levende eller død.
I morgen går jeg i uge 11, mon den lille har klaret det så langt, eller er blødningen starten på enden ???? Åhhh, det er næsten ikke til at bære mere...

Juleglæde ???

Så kom jeg i uge 10... - jeg klarede endnu en skanning hos OB og den spunken vinkede oven i købet til os...
I dag hedder det så 9+4 og det er juleaften... Jeg er dog ikke rigtigt i julehumør - nærmest depri - selvom jeg jo har al grund til at være det !!!
Ved ikke lige hvad der sker med mig - måske er det hormonerne...
Skal ikke holde jul med Mr B, men vi holder hos hver vore familie. Det går mig utroligt meget på og i virkeligheden har jeg mest lyst til at ligge mig grædende ned under dynen !!!
Jeg bløder stadig og det frustrerer mig at Mr B ikke helt forstår hvor meget det går mig på. Det sidste stykke tid har det været brunt blod, men i foregårs da jeg var ude og købe de sidste julegaver var det lige pludselig rødt igen... - så gik jeg helt i panik og havde bare lyst til at køre hjem. Det er et stort pres at blive mindet om ens angst hele tiden og jeg føler mig meget alene med de følelser. Det er jeg jo i virkeligheden også for det er jo min krop der er gravid og mig der gennemlever angsten....

Nej, nu må jeg tage mig sammen... - det er jo jul og man skal være glad !!!

Nu vil jeg køre en tur på kirkegården og ønske min lille datter glædelig jul og det samme til alle jer her på Bloggen. Tak for jeres dejlige støtte og opbakning og gid at I alle må få en rigtig dejlig aften og hyggelige dage med familien... Kærlige hilsner Herfra

skanning - angst - skanning - angst !!!

9+0 - så klarede jeg mig igennem de første 9 uger :-)
Efter en kedelig weekend med en del blødning og mavesmerter valgte jeg at køre ind til OB mandag morgen for at høre om de ville skanne mig.
Det ville de heldigvis godt og det var med hjertet i halsen jeg lagde mig på briksen... Der var den så - den lille spunk - med flot blinkende hjerte og nu vokset til 21 mm. Pyyyha, jeg var lige ved at bryde grædende sammen... Nervepresset har bare været så stort i den seneste tid...
Der var dog stadig en blodansamling i livmoderen der desværre ikke var blevet mindre siden sidst. Havde ellers håbet at jeg havde fået tømt det ud med den sidste tids blødning...
Herefter kørte jeg ind på mit arbejde hvor jeg havde møde med min chef og jeg valgte samtidigt at sætte hende ind i situationen. Normalt ville jeg helst have ventet lidt længere, men som situationen er lige nu havde jeg brug for at hun vidste hvordan landet ligger... Heldigvis sagde hun at jeg jo selv måtte bedømme hvor meget jeg kunne. Jeg må indrømme at jeg synes ikke det er særlig fedt at gå på arbejde så længe jeg stadig bløder. Jeg er frygteligt bange for at gøre noget forkert og har mest lyst til bare at ligge mig hjem på sofaen. Klarede dog at få forberedt de ting jeg skulle til et stort møde om tirsdagen og igår var jeg i firmaet det meste af dagen. Da jeg kom hjem var jeg helt udkørt og jeg har aftalt med min chef at jeg arbejder hjemme de sidste par dage inden jul. Så nu er det heldigvis slut med at tage derind mere de næste 1 1/2 uge. Så må jeg se hvordan det hele ser ud herefter....
Er stadig vildt bagud med julegaveindkøb - det har ligesom ikke været min største bekymring, men nu nærmer det sig jo med hastige skridt.
Synes ikke lige det er julen der interesserer mig, men for familiens skyld må jeg jo prøve at mande mig op...
I morgen skal jeg så ind til OB og skannes og hvis alt stadig ser godt ud endnu en imuntransfusion. Åhh, hvor er det spændende. Ja, for andre kan det måske virke mærkeligt at man efter så mange skanninger kan blive ved med at være nervøs for om der stadig er liv, men med til historien hører jo at jeg så mange gange før har set liv og lige pludseligt var det der ikke mere... Jeg tror måske at hvis jeg ikke blødte ville jeg på nuværende tidspunkt begynde at være lidt mere optimistisk, men jeg tør bare ikke rigtigt at tro for meget på det...
Hvis jeg går tilbage i mine gamle indlæg kan jeg godt se at de minder ret meget om hinanden. Angst, skanning, ny angst, ny skanning... Ja, det er faktisk også sådan mit liv går lige nu... Men alt i mens går tiden, og det er det jeg må holde fast i...
Velkommen til 10. uge lille spunk - glæder mig til at se dig igen i morgen...

Stadig blod og mega bekymring...

Endnu en urolig nat... Jeg sover simpelthen bare så dårligt i øjeblikket.
I nat har jeg haft en murren, niven og rumsteren i min mave og jeg synes det er blevt værre her op ad dagen. Jeg er frygteligt bange og pisker frem og tilbage på toilettet hele tiden. Jeg bløder stadig en uændret mængde brunt blod og det gør mig ubeskriveligt nervøs... Har efterhånden fået pisket en stemning op inde i mig selv og jeg har svært ved at forestille sig at det her ender godt. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om at skulle igennem endnu en abort og jeg føler bare mine nerver hænger helt uden på tøjet.
Mr B er ude og købe julegaver lige nu. Ville ønske det var mig der kunne gå ud og drikke varm kakao omringet af pakker. Men jeg tør simpelthen ikke flytte mig fra sofaen sådan som jeg har det lige nu... - gå nu væk dumme mavesmerter... Jeg kan ikke holde til det her ! Bare jeg dog kunne blive skannet lige nu - bare for at få en afklaring... Hvis jeg lyder småhysterisk er det sikker fordi jeg er det... men det hjælper lige af skrive om det og få lukket lidt af frustrationen ud...

Endnu en dag er gået...

Pyyyyha, det er ikke rigtig sjovt i øjeblikket. På den ene sider glæder mig jeg hver gang jeg lægger mig til at sove - så kom jeg endnu en dag tættere på målet (er idag 8+1), men det er næsten for "spændende" i øjeblikket...
Der kommer stadig blod, det er dog ikke frisk længere, men mere brunt og klumpet. Jeg håber sådan at det bare er de gamle rester OB kunne se...
Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har været på toilettet idag - det er ikke spor sjovt !
Jeg har sagt på mit arbejde at jeg arbejder hjemme de næste par dage og har siddet/ligget med min computer i sofaen hele dagen.
Kan dog mærke jeg har mest lyst til at droppe det helt og koncentrere mig om det der betyder noget...
Ikke at mit arbejde ikke betyder noget - jeg er faktisk meget glad for mit arbejde, men lige nu føles det mest som en kæmpe ekstra stress faktor oven i en masse andre... Bare man dog ikke var så forbandet pligtopfyldende og bare kunne lægge det fra sig ... Heldigvis er der kun en uge til juleferien og så har jeg lidt tid til at tænke over hvad jeg vil gøre - hvis jeg da er gravid til den tid !!!
Jeg prøver virkeligt at tro på det, men angsten er meget svær at slippe.
Mr B har forbudt mig at lave nogen former for fysisk anstrengelse... Det behøves han nu ikke - det kommer helt af sig selv. Jeg ved godt at hvis det går galt gør det det nok uanset om man har ligget på sofaen, men for min egen skyld tror jeg det er rigtigt vigtigt ikke at tage nogle chancer...
Har ikke købt en eneste julegave endnu - det er rigtig skidt - har mest lyst til bare at droppe alt juletam tam i år og ligge herhjemme med en videofilm - kedeligt hva ;-) Føler bare der sker så meget inde i mig lige nu både fysisk og ikke mindst følelsesmæssigt at det er svært at kapere så meget andet...
Nåh, snart er endnu en dag gået - en dag tættere på projekt drømmebaby...

BLOD og PANIK !

Det skal ikke være nemt at glæde sig !!!
Da jeg kom hjem fra arbejde i går syntes jeg pludseligt at jeg havde en klistret fornemmelse i trusserne... (undskyld mig) Jeg stod lidt på badeværelset - havde en mærkelig fornemmelse- inden jeg fik mandet mig op til at chekke efter. Min største skræk viste sig desværre at være virkelig da jeg var smurt ind i blod. Jeg satte mig i chok på toilettet og det væltede ud med store klumper og masser af frisk blod !!! Jeg gik totalt i koma og skyndte mig at ringe efter Mr B der var ude og købe julegaver...
Da han kom hjem sad jeg stadig på toilettet helt forstenet og kiggede på alt blodet. Han ringede straks til hospitalet og de sagde vi kunne tage til lægevagten eller skadestuen. I skadestuen ville de dog ikke have noget med mig at gøre og sendte mig til lægevagten. Der sad vi så og ventede i 2 1/2 time omringet af grædende børn. Lægevagten lavede en gynækologisk undersøgelse og da han så alt blodet så han ikke særlig optimistisk ud... - Det ser IKKE godt ud sagde han alvorligt - nej, det kunne jeg godt regne ud. Da han hørte min historie fik han vist ondt af mig og ringede til gynækologerne for at få mig skannet. Tilbage til modtagelsen hvor jeg nu skulle have målt blodtryk, taget temperatur og et hav af blodprøver. Kunne de dog ikke bare give mig den åndsvage skanning - hvor svært kunne det være !!! Efter yderligere en time blev jeg sendt op i afdelingen hvor jeg nu skulle vente endnu en time på at der var en der havde tid til at skanne mig. Da jeg fortsat blødte kraftigt var jeg helt sikker på at der ikke var noget at skanne. Det hele virkede bare så frygteligt uoverskueligt. Hvornår kunne jeg komme igang med et nyt forsøg ??? - skal det mon nogensinde lykkes for mig ???
Endelig havde de tid til skanningen . Jeg turde ikke kigge... - "der ligger den" sagde hun "der er fint hjerteblink" !!!! Jeg troede ikke mine egne ører... - men det ser jo ikke så godt ud med alt det blod. Hun sagde at der var 50 % chance for at jeg var ved at abortere... :-(
Så gik det hjem igen efter en lang eftermiddag og aften på hospitalet. Jeg var fuldstændig udmattet, men kunne ikke lukke et øje... Lå hele natten og mærkede efter smerter og var oppe 5 gange og holde øje med hvor meget det blødte...
Da vækkeuret ringede var jeg helt smadret. Heldigvis var blødningen næsten aftaget og det var mest nogle størknede klumper (undskyld igen)...
Så gik turen ellers ind til OB. Der var helt stille i bilen på vejen ind. Jeg var meget spændt på om den var død i løbet af natten... - det var den ikke. Spunken målte 16 mm - lige som den skulle...
OB kunne se en blodansamling i livmoderen... Han mente at moderkagen havde løsnet sig da min krop jo prøver at udskille fostret - men behandlingen havde sørget for at det ikke var lykkes helt...
Hvor skræmmende at tænke på at der foregår en kamp inde i mig. På den ene side prøver mig egen krop at udskille fostret og på den anden side prøver den behandling jeg får at holde på det !!!
OB virkede dog rimeligt optimistisk på trods af blødningen og jeg fik transfusion som planlagt.
Mens jeg sad og ventede ringede jeg og fik mine blodprøvesvar. Min HCG var steget til 120.000.
Nu er jeg så hjemme igen og ligger med stængerne opppe. Jeg er helt kvæstet over det sidste døgns psykiske tortur. Har sygemeldt mig idag, men skal finde ud af hvad jeg gør i morgen og fremover. Har jo ikke lyst til at sygemelde mig, men det er også vigtigt for mig at føle at jeg har gjort alt denne gang... Hvad søren skal jeg gøre... - godt det snart er juleferie...
Nu håber jeg bare blødningen snart holder op, men angsten slipper jeg desværre ikke for... Næste skanning er på næste torsdag - mon jeg holder så længe !!!

Tiden snegler og snegler...

Så gik endnu en dag....
Jeg har været sløj hele weekenden med konstant kvalme og træthed. Fik dog mandet mig op til en julefrokost lørdag aften, men var til gengæld helt kvæstet søndag - og ikke på grund af for mange snaps ;-) .
I virkeligheden er jeg jo rigtig glad når jeg er kvæstet (glad er måske så meget sagt - men det gør mig mere tryg), men det er ikke meget jeg får lavet. Stakkels Mr B klarer det meste herhjemme i øjeblikket, og han gør det med et smil. Det er helt fantastisk at være sammen med sådan en overskudsperson når man selv er nede. Han har lavet pakkekalender og hver dag kommer nissen med en ny pakke. I dag fik jeg et lille sødt fotoalbum med plads til skanningsbilleder - bare der kommer rigtig mange...

I dag skulle jeg have været rundt med en masse julegaver til kunder, men jeg var simpelthen for smadret, så det endte med jeg ikke kom nogen steder. Nu sidder jeg så her med ekstremt dårlig samvittighed og føler mig vildt utilstrækkelig i forhold til mit arbejde - al kvalme er pludselig væk og jeg kan i løbet af no time piske en stemning op bilde mig selv ind at NU er det slut... Prøvede faktisk at ringe til en skanningsklinik for at få en tid idag. Kan simpelthen bare ikke holde ud at vente til onsdag. Desværre var det ikke muligt at få en tid, så jeg må leve med uvisheden et par dage endnu.
Ved godt at det kan blive en frygtelig lang graviditet på denne måde, men desværre er min angst jo begrundet. Hvad søren skal jeg gøre for at slappe lidt mere af ???

Så kom jeg i uge 8 !!!

Så blev det endelig fredag - jeg har bare ventet på denne dag - trænger så frygteligt meget til weekend !
Onsdag var en lidt underlig dag... Da jeg kom ind til OB gik jeg lige på toilettet inden skanningen og der var pludseligt lidt lyserødt på toiletpapiret- PANIK. Jeg gik helt i koma og gik som forstenet med ind til skanningen. Der lå den dejligste lille spunk på 10 mm præcis som den skal være i 7+0, og så jeg var ikke til at skyde igennem. OB sagde at der var mange der blødte, så det skulle jeg ikke tage så tungt. Vil nu heller ikke kalde det en regulær blødning, men det var en anderledes farve end det plejer at være (hvilket jeg desværre nærstuderer ved hvert eneste toiletbesøg - "charming")
Desværre slap jeg ikke for den obligatoriske blodprøve som jeg ellers havde håbet på :-( - det er så stressende med alle de målinger.
I følge mine egne beregninger skulle tallet nu være ca 46000 - det var 40500 !!!
I følge sygeplejersken var det helt fint, men det er bare så svært ikke at blive nervøs...
Som sædvanligt skulle jeg haste tilbage på arbejde efter transfusionen, og da jeg endelig kom hjem drattede jeg helt bevistløs om i sengen. Havde en frygtelig uro i kroppen og følte mig helt overbevist om at nu var det gået galt. Tænk lige så glad som jeg var da jeg så den lille ligge og blinke til mig, lige så nervøs kan jeg være få timer senere. - Bare man dog havde en hjemmeskanner !!!
Torsdag skulle jeg til Jylland med arbejdet- 3 timers kørsel og 4 timer hjem i øsende regnvejr og mørke... Da jeg kom hjem væltede jeg endnu engang totalt udmattet omkuld i sengen. Hvis ikke Mr B sørgede så godt for mig ville jeg da aldrigt få noget at spise...
Ja, det er mit liv i øjeblikket... stress og træthed - ikke meget overskud til julehygge. For første år har jeg ikke engang pyntet op...
Ellers ved jeg slet ikke hvordan jeg skal overleve indtil næste onsdag for at se om der er liv !!! Der er uendeligt lang tid til...
Mr B har tilbudt at vi kan tage ind og blive skannet privat (han er så sød), men jeg kan godt selv se at det virker temmeligt hysterisk når jeg lige blev skannet i onsdags.
Hvorfor kan jeg dog ikke bare glæde mig over de fine billeder jeg har - måske fordi jeg efterhånden har så mange af dem !!!
Bare jeg dog turde tro på det, men jeg må prøve bare at tage en dag ad gangen og se hvad der sker...

Endnu en skanning ovre...

Så gik turen endnu engang mod Rigshospitalet.
Jeg var vildt nervøs for om det hele stadig så godt ud.... - Endelig kom jeg på briksen og der gik "frygteligt"lang tid førend OB fandt fostersækken og jeg nåede selvfølgelig lige at få pulsen helt på max. Endelig lykkedes det dog og den var der heldigvis endnu... - og denne gang med et endnu tydeligere hjerteblink end sidst. Han målte den dog kun til 5 mm og den skal jo gerne være 8, så jeg glæder mig allerede til jeg skal derind igen på onsdag for at se om den er vokset. I sidste graviditet var den desværre også for lille og det endte jo galt. Ved dog godt at der er stor måleusikkerhed når den er så lille, så jeg håber stadig at tingene kan nå at normaliseres. Lige nu må jeg bare holde fast i at der er liv - jeg ER gravid !!!
I går havde jeg da også den vildeste kvalme hele dagen og det eneste der kunne hjælpe var hvis jeg spiste konstant... Det kan da hurtigt ende galt hvis det fortsætter sådan :-) - det er dog helt dejligt med symptomer. Det gør det lidt nemmere at tro på...
Efter skanningen ville OB have mig ned til den sædvanlige blodprøve. Havde ellers håbet at jeg slap nu hvor han havde fået sit hjerteblink, men han er vidst stadig ikke helt overbevist...
Den sædvanlige ventetid til kl 13 gik egentlig hurtigt, men da jeg skulle til at ringe syntes jeg pludselig at 28500 virkede som et helt uopnåeligt tal...
Tallet var 29349 !!! Det ser bare rigtig godt ud....
Åhhh, hvor jeg håber at den gode stime fortsætter.
Jeg har haft frygteligt svært ved at koncentrere mig på mit arbejde idag. Jeg er vildt træt og bruger den lille energi jeg har på at dagdrømme... Hvordan skal jeg dog holde gejsten til juleferien ? Håber sandeligt jeg får mannet mig op ellers bliver jeg da fyret inden længe...
Synes ikke rigtigt jeg orker noget og julegaveindkøbene forekommer helt uoverskuelige. Det jeg ser mest frem til er ferien hvor jeg bare skal lave så lidt som muligt !!!
Nåh, nu skal jeg foreløbigt have den lille spunk til at vokse lidt så jeg kan få bare lidt mere fred i sjælen. Skanning igen allerede på onsdag og hvis der stadig er liv imuntransfussion. Pyyyha, det er både godt og ondt med alle de kontroller. Det er selvfølgelig godt at få fred i sjælen når det ser godt ud, men det er utroligt angstprovokerende hver gang man skal skannes eller have blodprøve pga alle de dårlige erfaringer.
På onsdag kan jeg forhåbenligt sige at jeg går i uge 8... - så langt så godt !!!

Endelig et godt tal...

Så kom der endeligt et godt blodprøvesvar: 14236. I følge OB skal tallet nu fordobles hver 3. dag, så hvis man tager udgangspunkt i det forrige tal (der jo godt nok lå for lavt) skulle det være ca 13600. Jeg må indrømme at alle de tal og procenter godt kan gøre en lidt skør... Hvor kunne det være dejligt hvis han bare kunne nøjes med at scanne og se om der er liv og så tage udgangspunkt i det !!! Som du rigtigt skriver Rikke - hvis jeg bare var helt almindeligt gravid havde man jo ikke opdaget at tallene ikke kører lige efter en snor... Tænk hvis man bare kunne glæde sig helt almindeligt over at være gravid... Men desværre er det svært ikke at være bekymret når tingene ikke går helt efter bogen og man har en rigtig dårlig statistik bag sig.
Nåh, men jeg ved jo godt at der er en grund til at det ikke er sådan.
OB var dog for første gang tilfreds og lød ligefrem positiv...
Det "sjove" er at i mit sidste forløb hvor tallene heller ikke udviklede sig helt som de skulle fik jeg først et "godt" tal i uge 8 - og så var den død !!!
Nåh, jeg må prøve at abstrahere for de dårlige oplevelser og glæde mig over det der er nu og her...

Tænk hvor fantastisk hvis OB´s behandling kan hjælpe mig til at det lykkes denne gang !!!

Nu skal jeg foreløbigt igennem weekenden før min scanning mandag morgen.
Åhhh, hvor bliver det spændende - bare den er i live endnu og tænk hvis den også er vokset som den skal !!! Jeg kan sidde og smile helt ved tanken.

Ved ikke helt hvad OB´s videre planer er med mig. Tror han tager en prøve ad gangen. Han siger ikke så meget andet end at der er lang vej endnu - det er der jo også...så jeg ved jo godt at hvis jeg selv skal kunne holde det ud bliver jeg nødt til at prøve ikke at stresse for meget.
Jeg er begyndt at få kvalme nu og så længe det ikke er opkast fra morgen til aften (tænker stadig på dit mareridt Spirre !) er det jo ligefrem dejligt at få bekræftet at der sker noget. Har også en del brystspænding og så er jeg ubeskriveligt træt.
Var til julefrokost i går, men tog hjem allerede 21.30 - jeg kunne ikke hænge sammen og faldt i søvn med det samme på sofaen. Det psykiske pres gør nok heller ikke tingene bedre.
Føler mig som en MEGET spændende kæreste i øjeblikket. Stakkels Mr B. Han prøver virkeligt. Han har bla lavet pakkekalender til mig for at få mig i den julestemning det har været lidt småt med indtil nu...
Nu vil jeg dog prøve at få en dejlig weekend og glæde mig over et godt tal...